user

Den Kommunale Kompetencefond kan støtte din uddannelse med op til 25.000 kr. inden for en periode på 12 måneder

Den Kommunale Kompetencefond støtter uddannelse, der giver medarbejderne et øget kompetenceniveau og udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet til gavn for den kommunale opgaveløsning. Støtten er et supplement til den indsats, der i øvrigt finder sted.

Ansøgninger behandles af parterne i Den Kommunale Kompetencefond, der støtter med 80% af udgifterne. De resterende 20% skal dækkes af arbejdspladsen.

Der kan søges individuelt eller gruppevis, hvis flere ansøgere fra samme arbejdsplads søger samme uddannelse og er ansat på samme overenskomst.

Ansøg via følgende 5 trin:

1. Tal med din leder og tillidsrepræsentant (TR) om dine udviklingsmuligheder
2. Afklar hvilket kursus/uddannelse der er relevant for dig
3. Læs fondens regelsæt
4. Ansøgningsskemaet udfyldes og underskrives af dig, din leder og din TR/faglige organisation og upload ansøgning
5. Ansøgningen behandles af KL og den faglige organisation – forventet behandlingstid 14 dage til en måned

Læs mere om dine muligheder her.