user

Danvak Inspiration har udgivet bogen ”Afløbsdronningen”

Bogen er en hyldest til ingeniør og kloakmester Inge Faldager for den imponerende indsats, hun har gjort for afløbsbranchen igennem mere end 40 år.

Inge Faldager fik overrakt bogen af formand for Danvak, Ane Buch, ved en sammenkomst på Teknologisk Institut i starten november. Ane Buch roste Inge Faldager for hendes visioner og for hendes dedikerede undervisning af landets kloakmestre.

“Du får 2. eksemplar af “Afløbsdronningen”,” sagde formanden, og fortsatte: “Det første eksemplar af bogen blev afleveret i går til en anden dronning, nemlig Dronning Margrethe.”

Bogen præsenteres officielt på Kloakmessen i januar 2024, men kan allerede nu bestilles hos Per Kaj Rasmussen på pra@enexio.dk

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks