Mikki Seidenschnur modtager SCANVAC pris
Modtager af The SCANVAC Award for Young Researchers blev i år Mikki Seidenschnur, Chief Specialist hos Rambøl. Prisen blev overrakt ved 4×4 by Danvak eventet “Fremtidens varmeanlæg” af Tina Michelsen, konstitueret generalsekretær i Danvak.
I begrundelsen for prisen lyder det:
Ph.D. projektet “Common Data Environments to facilitate information management in HVAC engineering” er et spændende og innovativt projekt, der har potentiale til at transformere måden, hvorpå HVAC-systemer designes, konstrueres og opereres.
I Danvak er vi stærkt motiverede for praksisnære innovative løsninger der kan bringes i anvendelse i branchen:
Ved at centralisere data i et fælles datamiljø kan forskellige værktøjer som Revit, Modelica, EnergyPlus osv. integreres sømløst. Dette muliggør en mere effektiv iterativ designproces, hvor simuleringer kan køres og justeres i realtid baseret på de nyeste data.
Projektet muliggør bedre beslutningstagning baseret på præcise og konsistente data. Dette kan føre til mere energieffektive designløsninger, da rådgivere kan simulere og evaluere forskellige scenarier hurtigt.
En microservice-arkitektur tillader forskellige teams og eksperter at samarbejde uden at skulle bekymre sig om kompatibilitetsproblemer mellem deres værktøjer. Dette kan bidrage til at reducere forsinkelser og i særdeleshed fejl i projektets livscyklus.
Det kan give klare fordele for rådgiverbranchen fordi:
Rådgivere kan levere mere præcise og tilpassede løsninger ved at udnytte de muligheder, som digital transformation bringer. Dette kan føre til øget kundetilfredshed og loyalitet.
Ved at have adgang til et omfattende netværk af værktøjer og data, kan rådgivere tilbyde mere holistiske løsninger, der tager højde for hele bygningens livscyklus fra design til drift.
Rådgivere kan bruge platformen som en base for at eksperimentere med og udvikle nye teknologier og metoder, hvilket kan føre til innovation inden for bæredygtighed og energieffektivitet.
Så alt i alt ser vi projektet som et skridt i den rigtige retning af en mere digitalt integreret byggebranche, hvilket kan medføre store fordele for både rådgivere og deres kunder.
Vi ønsker Mikki et stort tillykke med prisen.
Danvak flytter ind på Teknologisk Institut
Danvak og Teknologisk Institut indgår strategisk samarbejde for at styrke faglig udvikling og teknologisk innovation
Danvak er et fagligt netværk for HVAC-professionelle og indleder et nyt kapitel ved at flytte sit sekretariat til Teknologisk Institut fra 1. oktober. Flytningen er designet til at styrke Danvaks faglige profil og bringe deres ca. 1.300 medlemmer tættere på den nyeste teknologiske udvikling inden for indeklima og bygningsinstallationer.
Stærkere faglig profil giver bedre tilbud til Danvaks medlemmer
Danvak har i næsten 80 år været en central aktør inden for HVAC, energi og indeklima. Med flytningen til Teknologisk Institut ønsker bestyrelsen at udvide Danvaks ressourcer og netværk,.
– Med placeringen af vores sekretariat på Teknologisk Institut styrker vi vores faglige profil og kompetencer og får også mulighed for at komme tæt på den nyeste teknologiske udvikling. Et samarbejde med Teknologisk Institut og en placering i hjertet af Danmarks stærkeste faglige miljø indenfor HVAC, energi og indeklima vil styrke vores udbud af viden, kurser, netværk og give mulighed for at udvikle nye tilbud til vores medlemmer, siger formand for Danvak, Ane Buch.
Fælles ambition om at styrke branchen
HVAC-professionelle er specialister inden for opvarmning, ventilation og aircondition (Heating, Ventilation, and Air Conditioning). De kan omfatte ingeniører, teknikere, installatører og rådgivere, der arbejder i bolig-, erhvervs- og industribyggeri.
– Vi ser et stort potentiale i at samle kræfterne med Danvak. Vores ekspertise inden for indeklima, energi og bygningsinstallationer komplementerer Danvaks stærke netværk og brancheindsigt perfekt. Sammen kan vi løfte den danske HVAC-branche til et endnu højere niveau, siger direktør David Tveit, Teknologisk Institut.
Adgang til opdateret viden
Samarbejdet mellem Danvak og Teknologisk Institut vil fremme udviklingen af nye kurser og netværksaktiviteter, der kan tiltrække en bredere målgruppe. Dette vil sikre, at både eksisterende og nye medlemmer får adgang til opdateret viden og kompetenceudvikling, som er tilpasset branchens behov og kommende lovkrav.
– Vores praktiske faciliteter og hands-on undervisningsanlæg vil være en stor fordel for Danvaks kurser. Medlemmerne vil kunne drage nytte af vores avancerede testfaciliteter, hvilket vil styrke deres praktiske færdigheder og viden. Jeg ser også en række netværksmuligheder, hvor vi gennem fælles arrangementer, får den samlede branche til at mødes og udveksle ideer, der kan føre til helt nye samarbejder og forretningsmuligheder, siger sektionsleder Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut.
Om Danvak
Danvak er et fagligt netværk for fagprofessionelle indenfor HVAC, energi og indeklima og er et samarbejde mellem VVS Teknisk Forening og IDA HVAC, der er et fagteknisk selskab i Ingeniørforeningen IDA. Danvak har ca. 1.300 medlemmer fra over 300 virksomheder.
Ved flytningen af Danvak overføres tre medarbejdere til Teknologisk Institut. Danvak bibeholder sit brand, hjemmeside og kontaktinformationer.
Kontakt:
Formand for Danvak Ane Buch, mobil 4053 1153, mail:formand@danvak.dk
Sektionsleder Vagn Holk, Teknologisk Institut, mobil 7220 2533, mail: vha@teknologisk.dk
Civilingeniør Jørgen Gullev har fået Danvak Inspirations Ærespris 2024. Det skete på dagen, hvor Jørgen Gullev fyldte 95 år. Prisen blev overrakt af formanden for Danvak Inspiration, Bendt Frandsen.
Prisen gives for Jørgen Gullevs fremragende indsats for udvikling, kommunikation og formidling i Energi- og HVAC-branchen. Jørgen Gullev har haft en aktiv karriere som informationschef i NESA og har haft mange tillidsposter gennem tiderne. Og han er som 95 årig stadig aktiv med artikler i tekniske tidsskrifter.
Billedtekst:
Lars Gullev, søn og tidligere direktør i VEKS, prismodtageren Jørgen Gullev og formanden for Danvak Inspiration Bendt Frandsen.
I forbindelse med overrækkelsen af den fornemme REHVA pris skrev Jun Shinoda:
I sidste uge havde jeg den store ære at modtage REHVA Young Scientist Award. Jeg vil gerne udtrykke min dybfølte taknemmelighed over for REHVA for denne vidunderlige anerkendelse og over for Danvak for at have nomineret mig.
Jeg mener, at denne pris er et resultat af en holdindsats, og jeg vil gerne udtrykke min oprigtige taknemmelighed over for mine kolleger Ongun Berk Kazanci, Bjarne Wilkens Olesen og Dragos B. for alt det store arbejde, vi har udført sammen.
Christian Holm Christiansen er seniorkonsulent ved Teknologisk Institut. Han er uddannet som civilingeniør og har deltaget i en række projekter om anvendelse af data og styring af tekniske installationer i bygninger. Han har desuden stået i spidsen for den danske test af EU’s Smart Readiness Indicator og har fulgt EU-arbejdet om mulige ecodesign krav til smart appliances og bygningsautomation (BACS).
Titel på indlæg: Hvordan defineres en smart bygning, og hvornår er den smart nok?
Beskriv emnet for dit indlæg
Forbrugerombudsmanden udgav for et par år siden en kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring. Guiden kom på baggrund af en række sager, hvor ord som ”miljørigtig”, ”grøn” og ”klimavenlig” var blevet anvendt om produkter og ydelser, uden at der nødvendigvis var dokumentation for det. Så når vi slynger om os med ord som ”smarte” og ”intelligente” bygninger, bør vi måske stoppe op og tænke over, om vi kan dokumentere det? Smart Readiness Indicator (SRI) er en måde at vurdere ”intelligensen” på, men vi har også brug for at dokumentere cases, der kan vise energi- og CO2 besparelser, bedre pladsudnyttelse og indeklima, samspil med forsyningsnettene og i sidste ende gode business cases. Vi kommer til at bruge flere data, AI og MPC, og det stiller krav til standardiserede informationsmodeller og interoperabilitet. Så der er nok at tage fat på i den ”smarte” bygning.
Hvorfor er det vigtigt at dykke ned i dette emne?
Formålet med indlægget er at give indblik i forskellige måder at anskue ”smarte” bygninger på gennem standarder, lovgivning, Smart Readiness Indicator, Code of Conducts, data-drevne metoder og datainformationsmodeller.
Hvad får man ud af at deltage?
Du får bl.a. konkrete eksempler på anvendelse af smart readiness indicator, en introduktion til code of conduct on energy management related interoperability of energy smart appliances samt gennemgang af forskellige smarte løsninger og metoder til bygninger.
Hvem er dit indlæg interessant for?
Indlægget vil være interessant for bygherrer, rådgivere og leverandører.
4 årlige events med 4 unikke temaer. Hvert event varer 4 timer fordelt på 4 indlæg.
Læs mere om 4×4 by Danvak eventet Jagten på den smarte bygning her
Kasper Lynge Jensen er chef for digitalisering og sunde bygninger hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniører A/S. Kasper er uddannet som civilingeniør fra DTU med speciale i indeklima. Han har i mange år arbejdet som både forsker og rådgiver omkring påvirkningen af de fysiske rammer på produktivitet og indlæring af brugerne i bygninger, data fra sensorer og styring af indeklimaet.
Titel på indlæg: Europaplads 8 – Danmarks (måske) mest digitale bygning
Beskriv emnet for dit indlæg
Søren Jensen A/S har siden 2014 arbejdet med digitalisering, nye teknologier samt rådgivning af bygningsejeres digitale rejse. Med virksomhedens nye lejemål på Europaplads 8 i Aarhus prøver vi at tage skridtet endnu videre. Vi vil gøre lejemålet til Danmarks mest digitale bygning. Jeg vil fortælle om tankerne bag de konkrete systemintegrationer, men også om de generelle barrierer og muligheder, der findes på rejsen for at digitalisere bygningerne.
Hvorfor er det vigtigt at dykke ned i dette emne?
Formålet med indlægget er at give inspiration til, hvordan andre kan arbejde med digitaliseringen af bygninger, men også at diskutere de strukturelle udfordringer, der er i dag eksisterer for at kunne komme videre med digitaliseringen og arbejdet hen mod reelle smarte bygninger.
Hvad får man ud af at deltage?
Jeg kommer med nogle tanker og refleksioner, der forhåbentlig kan inspirere til at gå i gang med det digitale bygningsprojekt.
Hvem er dit indlæg interessant for?
Indlægget vil være interessant for bygherrer, rådgivere og leverandører.
Hvem er dit indlæg interessant for?
Indlægget vil være interessant for bygherrer, rådgivere og leverandører.
4 årlige events med 4 unikke temaer. Hvert event varer 4 timer fordelt på 4 indlæg.
Læs mere om 4×4 by Danvak eventet Jagten på den smarte bygning her
Professor Jarek Kurnitski er blevet hædret med Rydberg Gold Medal 2024 i anerkendelse af hans fremragende bidrag til forskningen i ventilation og dens effekt på luftbårne sygdomme. Prisen blev uddelt på Roomvent-konferencen onsdag den 24. april 2024 i Stockholm.
Jarek Kurnitski er professor ved Tallinn University of Technology og Aalto Universitet og formand for REHVA’s teknologi- og forskningsudvalg, Federation of European Heating and Air-Conditioning Associations, en non-profit organisation, der repræsenterer,der repræsenterer mere end 120.000 HVAC-ingeniører og energieksperter. Han er leder af det estiske Center of Excellence i forskning ZEBE, Zero Energy and Resource Efficient Efficient Smart Buildings, og leder af forskningsgruppen Nearly Zero Energy Buildings NZEB-forskningsgruppen, som i dag opererer på begge universiteter. Før professoratet arbejdede Jarek for SITRA, den finske innovationsfond, hvor han havde hovedansvaret for at gennemføre energiprogrammet 2009-2012. Jarek er medlem af redaktionsudvalget for tidsskrifterne Energy & Buildings og Energies og The REHVA European HVAC Journal.
Jarek har arbejdet i ekspertgrupper under CEN, WHO, CIB, ISIAQ og REHVA og udarbejdet internationale evidensbaserede retningslinjer, standarder og lærebøger for sunde, komfortable og energieffektive bygninger, herunder udarbejdelse af 1. og 2. generations EPBD-standarder i de tekniske komitéer CEN TC 156, TC 89, TC371 og TC228, og WHO-retningslinjer for indendørs luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp samt WHO’s ventilationskøreplan, der blev udgivet af Verdenssundhedsorganisationen i 2009 og 2021. For nylig var han formand for en arbejdsgruppe, der udarbejdede en europæisk vejledning om boligventilation, og han var ansvarlig for at udvikle REHVA Covid-vejledningen, som har været populær over hele verden med mere end 300.000 downloads.
Jarek er internationalt kendt for udarbejdelsen af tekniske definitioner for næsten energineutrale bygninger gennem mange aktiviteter i REHVA’s teknologi- og forskningsudvalg og bidrag til europæiske standarder. Han har også været dybt involveret i arbejdet med at forbedre energieffektiviteten i det byggede miljø i Estland og Finland med et stort bidrag til udviklingen af dynamiske simulationsbaserede energiberegningsrammer til de nuværende regler for energiydelse.
Rydberg Gold Medal er en anerkendelse for fremragende bidrag til forskning i eller udvikling af ventilation og rumluftfordeling. Medaljen uddeles typisk hvert andet år af SCANVAC. Guldmedaljen er opkaldt efter professor John Rydberg (1908 – 1986) for at ære hans internationale pionerarbejde med rumluftfordeling på Kungliga Tekniska Högskolan i midten af 1800-tallet.
Vi er stolte over at kunne præsentere Monique Palmvig som nyt medlem af Danvaks bestyrelse. Monique arbejder som projektleder i Arkil.
Efter 7 år som Danvaks generalsekretær har Claus Andreasson valgt at gå nye veje og stopper derfor i Danvak med udgangen af april måned. I den forbindelse vil det glæde os at se dig til afskedsreception for Claus den 29. april 2024 fra kl. 14:00 – 16:00.
Receptionen foregår i Symbion på adressen Fruebjergvej 3, 2100 København Ø.
Kom og vær med til at sige tak til Claus for hans store og meget engagerede arbejde for Danvak og for et bedre byggeri, hvor vi bygger rigtigt første gang.
Af hensyn til det praktiske arrangement, skal du tilmelde dig via dette link senest den 25. april 2024.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Tina Michelsen på tm@danvak.dk eller tlf. 3636 9063.
Venlig hilsen
Ane Buch
Formand for Danvak
Christoffer Haug Brinch fra Sweco er nyt medlem i Danvaks ventilationsfaggruppe. Christoffer er uddannet som civilingeniør fra DTU i 2020, og har som HVAC ingeniør bl.a. beskæftiget mig med projektering af ventilation, VVS og afløbsinstallationer, og udført energirammeberegninger og indeklimasimuleringer. Dette er både indenfor nybyg og renovering af kontorer, skoler, privatboliger og etageboligbyggeri.
Til dagligt arbejder han i et integreret rådgivningsteam med skærpet fokus på det tværfaglige samspil mellem arkitekt og ingeniørdiscipliner tidligt i projekteringsfasen.
Velkommen til, Christoffer.
Læs mere om Danvaks ventilationsfaggruppe her: https://lnkd.in/dUXnREFH