Save the date!
Vi er i fuld gang med at planlægge Installationskonferencen 2018, som bliver udviklet med fokus på “Lær i dag – og bliv en bedre medarbejder i morgen”. Derfor er denne konference specielt relevant for personer, der har praktisk erfaring med installationer i byggeriet.
Dagen byder på indlæg fra bygherre samt indlæg om bygningsreglementer og performancetest, ventilation, VVS, bygningsautomation, køl, teknologi til projektering og input omkring systemeksport.
Konferencen bliver afholdt tirsdag den 13. november 2018 i Aarhus. Programmet er under udarbejdelse og vil blive opdateret løbende – se det foreløbige program her
Som en hyldest til dansk byggeri afholder Licitationen, Building Supply, Bygherre Foreningen og Lean Construction Building Awards 2018 på Langelinje Pavillionen i København den 9. november 2018. Du har mulighed for at indstille din virksomhed til nominering samt tilmelde dig til arrangementet, du skal blot indsende din indstilling senest den 15. juni 2018. Derudover kan du også promovere din virksomhed ved at tegne en samarbejdsaftale med arrangøren – det kan du læse mere om her. (Danvak medlemmer får 10 % rabat)
Arrangementet er delt op i to dele:
Building Awards 2018 – konference
Direktører fra nogle af verdens førende kanter af byggeriet – der med tema om FN’s verdensmål taler om fremtid og udvikling indenfor globalisering, urbanisering og smart buildings.
Building Awards 2018 – Galla
Licitationen, Bygherreforeningen og Lean Construction uddeler tilsammen 12 priser til danske virksomheder, der har arbejdet mod et grønnere og mere bæredygtigt Danmark
Tilmeld dig til arrangementet her
Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte eventchef Michael Ellegaard Gejel, Nordiske Medier, tlf. 2215 1074 eller mail mge@nordiskemedier.dk.
Hybrid opvarmning med en kombination af naturgasfyr og varmepumper vinder mere og mere frem både i store og små anlæg. Det viser sig dog ofte, at det kan være vanskeligt at opnå høj kondensering i naturgasfyret samtidig med en høj COP-faktor. Resultatet bliver derfor ofte en drift baseret på enten naturgasfyr eller varmepumpe, og ikke en egentlig kombineret drift.
Temamødet foregår i Lyngby den 19. september 2018. Læs mere omkring arrangementet og tilmeld dig her.
Vært: Danvak Varme & Køl
Danvak har udviklet et kursus i samarbejde med Dansk Gasteknisk Center a/s omkring den nye gassikkerhedslov, som træder i kraft den 21. april 2018. Den nye lov er en forenklet udgave af den tidligere, som skal gøre det nemmere og mere fleksibelt at drive sikker VVS-virksomhed i Danmark.
På dette endagskursus gennemgår vi gassikkerhedslovens bekendtgørelser og deres indhold med fokus på nyheder og ændringer i loven. Du får overblik over, hvad den nye lov betyder for dig som autoriseret gasmester eller vvs’er. Det er nemlig vigtigt, at du kender reglerne, så du kan udføre dit arbejde og vejlede dine kunder i overensstemmelse med loven og dens bekendtgørelser
Tilmeld dig kurset i Vejle torsdag den 7. juni 2018 eller
i Glostrup torsdag den 14. juni 2018.
Danvak anvender Hotel Vejlefjord som lokation for vores kurser i vest. Ud over at have nogle meget fine kursusfaciliteter, byder de også på wellness i deres spa-område, har et udsøgt køkken og er omgivet af en dejlig park lige ud til fjorden.
Vi har forhandlet os frem til en god aftale med hotellet, som gør at medlemmer af Danvak kan booke et ophold eller besøge De Termiske Bade til reduceret pris. Aftalen gælder frem til den 16. december 2018. Så trænger du til lidt selvforkælelse og nyder at være i skønne omgivelser, så reserver allerede dit ophold nu – læs mere om aftalen her
Nu har du mulighed for at besøge Realdania By & Bygs “Sunde boliger” i Holstebro, hvor der gives konkrete bud på, hvordan man kan designe en sundere bolig med baggrund i indeklimamålinger – Vært: IDA Bygningsfysik
Er det slut med køkken-alrummet? Kan man droppe husets dampspærre? Hvorfor indrette fælles walk-in closet for hele familien? Realdania By & Bygs ”Sunde Boliger” i Holstebro giver konkrete bud på, hvordan man gennem materialer, indretning og teknologi kan skabe et sundt indeklima i boligbyggeriet. Sammen med projektleder Jørgen Søndermark og koncernkompetencechef Steffen E. Maagaard fra MOE besøger vi Sunde Boliger, ser løsningerne, hører arbejdet med at bygge Sunde Boliger og resultaterne af indeklimamålinger i projektet.
Læs det fulde program for arrangementet på IDA’s hjemmeside, hvor du også tilmelder dig:
https://universe.ida.dk/arrangement/sunde-boliger-hvordan-bygger-man-et-godt-indeklima-326871/
Er vendt-returrør arkitektur, som er opfundet af Albert Tichelmann (1861–1926), virkelig effektiv nok til at yde flow-balance i moderne VVS systemer anno 2018? Kan vi stadig designe og dimensionere rør og netværk for varme- og kølevandssystemer, hvor der anvendes reguleringsventiler m.v. med flow kapaciteter ned til ganske få liter pr. time?
Det udfordrer Danvak Varme & Køl værdien af og inviterer til temamøde, hvor du kan høre slagfaste argumenter imod anvendelsen af vendt-retur systemer og hvor der stadig er begrænset udbytte heraf.
Mødet foregår i Lyngby den 12. juni 2018.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her
Det har skabt usikkerhed i ventilationsbranchen, hvordan man håndterer de nye krav til funktionsafprøvning i praksis. Nu inviterer Danvak Ventilation til gå-hjem-møde med relevante indlægsholdere og efterfølgende paneldebat, om hvordan byggeriets parter skal forholde sig til funktionsafprøvning i Bygningsreglementet, og hvordan man i praksis honorerer dem.
Arrangementet henvender sig til hele byggerits værdikæde og afholdes i Glostrup den 17. maj 2018.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her
Danvaks regionale faggruppe inviterer til temamøde om performancetest af installationerne, hvor der bliver stillet skarpt på, hvordan bygherrer arbejder med performancetest, og hvilke konsekvenser det har for branchen. Samtidig kan du se eksempler og konsekvenser ved performance test af VVS og BMS i den nye bygning til Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.
Tid og sted:
Onsdag den 21. marts 2018 fra kl. 14.30 – 17.00
Aalborg Universitet, Thomas Manns Vej 23, 9220 Aalborg Øst
Tilmeld dig her
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekretariatet på tlf. 3636 9060 eller danvak@teknologisk.dk.
Vel mødt!
Danvak Nordjylland inviterer til temamøde om Bygningsreglement 2018, som er trådt i kraft den 1. januar 2018. På dagen får du indsigt i formålet med det nye bygningsreglement og bliver klædt på til at arbejde efter de nye regler, der gælder, når overgangsordningen udløber den 30. juni 2018.
Tid og sted:
Onsdag den 18. april 2018 fra kl. 14.30 – 17.00
Aalborg Universitet, Thomas Manns Vej 23, 9220 Aalborg Øst
Tilmeld dig her
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekretariatet på tlf. 3636 9060 eller danvak@teknologisk.dk.
Vel mødt!