user

Projektering og indregulering af varme-, køle- og brugsvandsanlæg efter BR18 og DS 469

Få metoderne til  projektering og design af varme-, køle- og brugsvandsanlæg, så de opfylder BR18’s krav til indregulering og funktionsafprøvninger

Dette komprimerede 1 dags kursus er nøglen til at forstå og anvende kravene fra BR18 og DS 469 i praksis – og levere professionel projektering og dimensionering af varme-, køle- og brugsvandsanlæg, der kan indreguleres korrekt, bestå funktionstesten og driftes energieffektivt.

Indhold

  • Du får indsigt i kravene fra BR18 og DS469, herunder BR18’s specifikke krav til indregulering, funktionsafprøvning og den nødvendige dokumentation for at overholde myndighedskrav.
  • Der gennemgås, hvilke krav der skal stilles til både installation og commissioning i forhold til indregulering, samt minimumskravene i BR18.
  • Du lærer om indreguleringsprincipper for varme-, køle- og brugsvandsanlæg, og hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende statiske eller dynamiske ventiler.
  • Kurset belyser konsekvenserne for driftsøkonomi og indeklima, hvis anlæg ikke indreguleres korrekt, samt vigtigheden af indregulering med henblik på komfort og forebyggelse af legionella.
  • Endelig gennemgås fordele og ulemper ved statiske versus temperaturstyrede ventiler samt brugen af “Vejledning om funktionsafprøvning”.
  • Du får konkrete værktøjer, tjeklister og cases, der styrker din rolle og din virksomhed i VVS-projekter.

Udbytte

Du får viden om kravene i BR18 og DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i relation til projektering og dimensionering af anlæg, blandt andet følgende:

  • BR18’s overordnede krav samt DS 469’s fortolkning af BR18
  • Principper for design for statisk og dynamisk indregulering
  • Placering, valg og dimensioner af indreguleringsprodukter
  • Værktøjer til at stille krav til kvaliteten i indregulering
  • Værktøjer til dokumentation af flow fordeling i et anlæg
  • Viden om principperne for brugsvand cirkulation

Målgruppe

Kurset er relevant for ingeniører og teknikere, der er (ny)ansatte i rådgivende ingeniørfirmaer, teknikentreprenørvirksomheder eller større VVS-virksomheder, som løser opgaver med projektering eller kvalitetssikring af VVS-installationer i større bygninger – både ved nybyggeri, ombygning, tilbygning og renovering.


Er du medlem af VVS Teknisk Forening eller IDA HVAC?

Som medlem kan du få 1.895 kr. i rabat ved at benytte voucherkode: Danvak2025 ved tilmelding.

Mængderabat

Ønsker flere personer fra samme virksomhed at deltage i kurset, kan vi tilbyde 5% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 2 personer og 10% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 3 personer m.fl. – Kontakt sekretariatet på 36369060 for at aftale nærmere.

 

Tidligere deltager på kurset udtaler:

“Danvaks kursus Projektering og indregulering af varme-, køle- og brugsvandsanlæg efter BR18 og DS 469 kan varmt anbefales. Undervisningen blev formidlet på en let og forståelig måde, og underviseren gav en god indsigt i hvordan komplekse udfordringer kan håndteres teoretisk såvel som praktisk.

Kurset har været udbytterigt og givet mig en dybere viden og ikke mindst værktøjer til at levere en høj kvalitet i mit daglige virke som projektleder inden for udførelsen af VVS-tekniske anlæg.”

Leon Levinsen, Projektleder, VVS
Wicotec Kirkebjerg

 

Tilbage til kursusoversigten

Underviser

Bjarne Andreasen, Head of Hydronic College, IMI Climate Control International

Bjarne som er uddannet VVS Tekniker og lærer, har undervist inden for VVS siden 1979, bl.a. 4 år på VVS linjen på Teknisk Akademi i Aarhus.

Har siden 1999 undervist globalt på IMI Hydronic College med hovedvægt på hydrauliske forhold i væskebårne VVS-anlæg, herunder teori og praksis inden for regulering og indregulering.

Bemærk, at medlemmer af Maskinmestrenes Forening kan deltage i kurset til ordinær medlemspris.

Notér blot MMF i kommentarfeltet (deltagerkategorien Ikke medlem) ved tilmeldingen, så sørger Danvaks sekretariat for, at den aftalte rabat fremgår af fakturaen.

 

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks