v/ Vagn Holk Lauridsen, Danvak
Projekterer du afløbsinstallationer i større byggeri? Så ved du, at selv små fejl kan koste dyrt – i tid, penge og omdømme. Og med klimaforandringer, skærpede krav og nye materialer på markedet er kompleksiteten kun vokset.
Derfor inviterer Danvak til en intensiv fagteknisk eftermiddag for rådgivende ingeniører, entreprenører og øvrige fagpersoner, der arbejder med projektering, dimensionering og udførelse af vand- og afløbsinstallationer. Eftermiddagen giver et opdateret og praksisnært overblik over de centrale tekniske og regulatoriske forhold vedrørende afløbsinstallationer i og under bygninger samt klimatilpasningsløsninger i relation til større byggeri.
Eftermiddagen er tilrettelagt med henblik på at give deltagerne et aktuelt og praksisorienteret indblik i de gældende regler og lovkrav for afløbsinstallationer i og under bygninger, herunder en gennemgang af de mest udbredte fejl og opmærksomhedspunkter i projekteringsfasen. Deltagerne vil modtage konkrete anbefalinger vedrørende kvalitetssikring, kontrol, materialevalg og bæredygtighed.
Herudover vil der blive givet en faglig gennemgang af centrale emner inden for klimatilpasning, herunder håndtering af regnvand og terrænnært grundvand.
Der vil blive redegjort for såvel traditionelle som nyere løsninger samt for de dimensioneringsmæssige overvejelser vedrørende gentagelsesperioder, klimafaktorer og vandkvalitet, der bør indgå i projekteringen.
Som et nyt element på programmet præsenteres en AI-baseret tjeneste, udviklet af Rørcentret ved Teknologisk Institut, der har til formål at understøtte den projekterende i arbejdet med afløbsinstallationer og klimatilpasning.
Arrangementet omfatter desuden en guidet rundvisning i Teknologisk Instituts test- og demonstrationsfaciliteter, herunder forsøgshal, grøn væg-installation samt regnbedsanlæg.
Eftermiddagen giver dig mulighed for at stille spørgsmål, indgå i faglige dialoger, netværke og erfaringsudveksle.
Rådgivende ingeniører (VVS/afløb), entreprenører inden for vand- og afløbsinstallationer, kommunale tekniske sagsbehandlere samt bygherrer og projektudviklere med ansvar for klimatilpasning og afløbsforhold i større byggerier.
Afløbsinstallationer
Rundvisning
Guidet rundtur i Teknologisk Instituts faciliteter, herunder forsøgshal til test af installationskomponenter, Energy Flex husene (fuldskala testbyggeri), grøn væg-installation og regnbedsanlæg.
Klimatilpasning
AI-tjeneste
Præsentation af en ny AI-baseret rådgivningstjeneste udviklet af Rørcentret, Teknologisk Institut, til understøttelse af projektering og dimensionering inden for afløb og klimatilpasning
Ulrik Hindsberger, Centerprojektleder - Klimtilpasning, Kloak og vej, Byggeri og anlæg, Teknologisk Institut
v/ Vagn Holk Lauridsen, Danvak
Hvad arbejder vi med på TI på disse områder?
v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut
At få vandet fra A til B: Hvor “hopper kæden ofte af” i rådgivernes projekter? Gode tips & tricks til projektering og kontrol af afløb i og under bygninger, matereialer og bæredygtighed.
v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut
Nye og traditionelle løsninger, dimensionering af regnvand og gentagelsesperioder samt vandkvalitet.
v/ Kristoffer Ulbak, Teknologisk Institut
Præsentation af en ny AI tjeneste fra Rørcentret.
v/ Kristoffer Ulbak, Teknologisk Insitut
Som medlem af VVS Teknisk Forening eller IDA HVAC kan du få 750 kr. i rabat på deltagergebyret ved at benytte voucherkode: Danvak-Event-2026.
Er du eller virksomheden, du er ansat i, medlem af en af nedenstående organisationer/foreninger, kan du tilmelde dig dette kursus til medlemspris ved at notere dette i kommentarfeltet ved tilmelding:

Danvaks sekretariat afstemmer herefter medlemskabet med den pågældende organisation og sørger for, at den aftalte rabat fremgår af fakturaen.