user

Besøg indeklimaets højborg

Eksklusivt besøg hos DTU’s Sektion for Indeklima

Arrangementet er forbeholdt de få og hurtige, så hold dig til. Den 7. juni kan du deltage i et unikt besøg hos DTU’s Sektion for Indeklima.

Vi starter med et lille foredrag om, hvorfor forskningen i indeklimaet er vigtig, og byder derefter på en guidet tur i sektionens laboratorium. Her kan du få at se alle de instrumenter, der bliver benyttet i indeklimaforskningen.

Som altid ved Danvaks arrangementer har du mulighed for at netværke med andre med passion for indeklimaet.

 

Max antal deltagere 25 – tilmelding først-til-mølle – eksklusivt for medlemmer af VVS TF eller IDA HVAC.

 

Kort om DTU’s Sektion for Indeklima:

  • Sektionen for Indeklima forsker i indeklimaets betydning for menneskers sundhed, komfort og præstationer samt i bygningsfysik
  • Sektionen udvikler avancerede ventilationsløsninger, der tilvejebringer et godt indeklima med lavest muligt energiforbrug
  • Undervisning og afgangsprojekter foregår altid i tæt samspil med forskningsprojekter
  • Sektionen er meget internationalt orienteret og tiltrækker studerende og gæsteforskere fra hele verden

Undervisere

Jørn Toftum, Professor, DTU

Jørn Toftum er professor og sektionsleder ved Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU. Han har i mange år forsket i samspillet mellem indeklima og menneskers komfort, sundhed og præstation.

Bjarne W. Olesen, Professor, Center for indeklima og energi, DTU Sustain

Bjarne W. Olesen har i mere en 40 år arbejdet med strålings opvarmning- og køling med erfaring fra både universitetet (forskning og undervisning) og industrien (installationer, salg og produktudvikling).

Desuden har Bjarne været aktivt involveret i standardisering omkring kravene til indeklimaet og ventilation, køling og opvarmning af bygninger.

Ongun Berk Kazanci, Ph.D – Lektor, DTU

Ongun Berk Kazanci har forsket i indeklima og HVAC systemer med fokus på lavtemperatur opvarmning og højtemperatur køling systemer i de sidste 10 år, og har de sidste 1,5 år også oparbejdet erfaring fra rådgiverbranchen.

Ongun er aktiv i ASHRAE, REHVA og DANVAK og er med i ISO-komiteer omkring termisk komfort og stråling-, opvarmnings- og kølingssystemer.

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks