At skabe et stærkt fagligt og praktisk samspil mellem de tekniske installationskrav og de bygnings- og myndighedsmæssige rammer. Kurset sikrer en forståelse for grænseflader, ansvarsfordeling samt koordinering i byggeprocessen med udgangspunkt i de gældende regler.
Brandrådgivere, projekterende ingeniører, sprinkler- og teknikentreprenører, bygherrer og bygherrerådgivere. Relevant for alle, der arbejder med brandsikring i større byggerier – fra de tidlige designfaser og myndighedskoordinering til udførelse, idriftsættelse og den efterfølgende daglige drift.
Torben Guldbæk, Sprinkleringeniør, DTEK A/S
Torben Guldbæk er en af branchens erfarne specialister inden for automatiske sprinklersystemer.
Han er ansat som sprinkleringeniør hos DTEK A/S, samtidig med at han driver virksomheden Guldbæk Consulting ApS, som primært beskæftiger sig med undervisning indenfor sprinklerområdet.
Torben er uddannet VVS-installatør og med over 20 års erfaring – både som sprinklermontør, sprinkleringeniør og som akkrediteret inspektør – har han opbygget en solid ekspertise, der spænder over hele processen fra rådgivning, projektering, færdigmelding, afleveringsforretning og til det praktiske hands on.
Torben har været involveret i standardiseringsarbejde i både dansk og europæisk regi og er formand for brancheforeningen Dansk Sprinkler Netværk.
Jacob Kongensgaard, Sprinkleringeniør, Kongensgaard Engineering
Jacob Kongensgaard er en af branchens erfarne specialister inden for automatiske sprinklersystemer.
Han er selvstændig rådgiver og driver virksomheden Kongensgaard Engineering ApS, samtidig med at han arbejder som certificeret sprinkleringeniør hos H.J. Christensen A/S.
Han er uddannet maskinmester og med over 20 års erfaring – heraf 10 år som akkrediteret inspektør – har Jacob opbygget en solid ekspertise, der spænder over hele processen fra rådgivning og projektering til tilsyn, færdigmelding og afleveringsforretning.
Jacob har været involveret i standardiseringsarbejde i både dansk og europæisk regi og er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen Dansk Sprinkler Netværk
Som medlem af VVS Teknisk Forening eller IDA HVAC kan du få 1.930 kr. i rabat på deltagergebyret ved at benytte voucherkode: Danvak2026.
Ønsker flere personer fra samme virksomhed at deltage i kurset, kan vi tilbyde 5% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 2 personer og 10% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 3 personer m.fl. – Kontakt sekretariatet på 36369060 for at aftale nærmere.
Er du eller virksomheden, du er ansat i, medlem af en af nedenstående organisationer/foreninger, kan du tilmelde dig dette kursus til ordinær medlemspris ved at notere dette i kommentarfeltet ved tilmelding:

Danvaks sekretariat afstemmer herefter medlemskabet med den pågældende organisation og sørger for, at den aftalte rabat fremgår af fakturaen.