user

Skærpede bygningsreglementskrav til bygningsinstallationer

40% lavere værdier for CO2 belastning – betydning for LCA-beregning/DGNB

Som følge af den øgede fokus på begrænsning af CO2-udledning, blev der i 2023 i bygningsreglementet indført krav til nybyggeriets udledning af CO2-ækvivalenter. Fra den 1. juli 2025 er grænseværdierne blevet yderligere skærpet.

Da kravene blev indført i 2023, blev der også indført standardværdier for installationsfagene (CO2-ækvivalenter/m²), som kunne anvendes fremfor detailberegninger. I takt med de skærpede krav til CO2-reduktion vil standardværdierne i mange tilfælde medføre en relativt stor andel af byggeriets samlede CO2-udledning, hvorfor det i så fald vil være nødvendigt at udføre detailberegninger af installationerne for at overholde grænseværdierne.

På temamødet vil principperne for LCA-beregning i relation til VVS-installationer blive gennemgået, og der vil blive vist eksempler på optimeringsmuligheder i forhold til ventilationsaggregater, samt eksempler på forskellige projekter i LCA Byg i relation til VVS-installationer.

Indlægsholdere

Lau Raffnsøe, Teknisk chef for DGNB, Rådet for Bæredygtig Byggeri

Leif Kjær Nielsen, Konsulent, Technical Documentation Leif Kjær Nielsen

Program
Tirsdag den 28. oktober 2025
Program
Tirsdag den 28. oktober 2025
14:00
Velkomst v/ Leif Kjær Nielsen
14:05
Hvilke VVS-produkter er med i sammentællingen til grænseværdien v/ Lau Raffnsøe
14:30
Eksempler på ventilationsaggregater i LCA Byg databasen via produkt-EPDer på ventilationsaggregater fra NB Ventilation, branche-EPDen og generiske værdier på ventilationsaggregater v/ Leif Kjær Nielsen
15:00
Pause med kaffe, kage og mulighed for at netværke og også for at se og høre om ventilationsaggregater i fabrikshallerne hos NB Ventilation A/S
15:25
Registrering af CO2 belastningen på byggepladsen og overholdelsen af grænseværdien på 1,5 kg CO2 ækv./m²/år. Registrering af CO2 belastningen ved renoveringer v/ Lau Raffnsøe
16:00
Faldgrupper ved sammentællingen til grænseværdien v/Lau Raffnsøe
16:30
Temamødet afsluttes gerne med forslag fra deltagerne til kommende temamøder

Tilmelding:

Bemærk, når du klikker på Program & tilmelding, kommer du ind på IDA’s hjemmeside.

Er du medlem af VVS Teknisk Forening, kan du tilmelde dig til medlemspris ved at udfylde en kontaktformular til IDA, hvor du i boksen ”Besked til IDA” kan du notere, at du gerne vil have et medlemskab af netværk F440a VVS Teknisk Forening.

Herefter bliver der oprettet en profil, som du kan benytte i forbindelse med din tilmelding til eventet. Vær opmærksom på, at du ikke bliver medlem af IDA ved denne procedure, men blot får en profil i systemet, så du kan tilmelde dig til medlemspris.

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks