user

Ny podcast sætter fokus på bæredygtigt byggeri

GRØN DEADLINE går i luften den 26. august 2025

Hvordan får vi accelereret den nødvendige bæredygtige omstilling af byggeriet? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i podcasten GRØN DEADLINE – veje til bæredygtigt byggeri, som går i luften den 26. august 2025 i et samarbejde mellem Energiforum Danmark og KEHR+NIELSEN.

I GRØN DEADLINE byder værterne Michael H. Nielsen og Flemming Kehr en række markante ledere, eksperter og meningsdannere velkommen i studiet, hvor der rettes et kritisk blik på muligheder, erfaringer og konkrete løsninger, der kan accelerere den bæredygtige omstilling. Det handler om kompleksitet, fremtid og nødvendigheden af at handle. Branchens toneangivende ledere og meningsdannere svarer på de svære spørgsmål.

GRØN DEADLINE henvender sig først og fremmest til ledere og beslutningstagere, men alle andre, der interesserer sig for – og arbejder med – byggeriets bæredygtige omstilling, vil også kunne få værdifuld viden, som kan bruges i dagligdagen.

Gæsterne i sæson 1 tæller på nuværende tidspunkt blandt andre:

👉 Kasper Guldager Jensen, arkitekt, medstifter af Home.Earth og stifter af Transformer.Build
👉 Connie Hedegaard, Tidligere EU Kommissær, nuværende bestyrelsesmedlem hos Danfoss, bestyrelsesmedlem i Mærsk McKinney Møllers Center for Zero Carbon Shipping, formand for OECD Round table on Sustainable Development
👉 Nina Kovsted Helk, CEO, Realdania
👉 Martin Manthorpe, Direktør for Strategi & Udvikling hos NCC Building Nordics og Bestyrelsesformand i WE BUILD DENMARK
👉 Henrik Dahl Jeppesen, direktør for PKA Ejendomme og bestyrelsesformand i EjendomDanmark
👉 Kasper Lynge Jensen, Institutleder, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø
👉 Anne Skovbro, CEO, By & Havn
👉 Britta Korre Stenholt, CEO, STARK Danmark
…og flere kommer til!

Temaerne dækker alle områder af bæredygtigt byggeri

Første sæson af GRØN DEADLINE består af 10 episoder og har fem centrale temaer på programmet:

➡️ Strategi & Transformation
➡️ Drift & Optimering
➡️ Ledelse & Samarbejde
➡️ Materialer, Forskning & Innovation
➡️ Finansiering

GRØN DEADLINE vil kunne downloades gratis på de mest gængse podcast-platforme samt på www.energiforumdanmark/podcast-groen-deadline

https://lnkd.in/dq9nqFEp vil der desuden være anden viden om de emner, der tages op i de enkelte episoder.

GRØN DEADLINE: Et bidrag til aktiv handling og vidensdeling i byggeriet
GRØN DEADLINE er en del af Energiforum Danmarks målrettede indsats for at understøtte vidensdeling, netværk og konkrete handlinger i den bæredygtige omstilling af byggeriet. Med GRØN DEADLINE ønsker vi at bringe relevante stemmer i spil og skabe et rum for debat, refleksion og fremdrift i en tid, hvor bæredygtighed er mere nødvendig end nogensinde.

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks