user

Varmeanlæg fra A til Z

Fokus på projektering, dimensionering og korrekte varmeinstallationer

Kurset afholdes over to moduler à to hele kursusdage. De konkrete datoer finder du via tilmeld-knappen.

Som noget nyt inddrager vi praktiske øvelser i undervisningslaboratoriet for varme på Teknologisk Institut i Taastrup.

Baggrund og formål

I takt med udbredelsen af lavtemperatur-forsyningsformer som fjernvarme og varmepumper er der et stigende behov for at kunne designe varmeanlæg til lavere fremløbstemperaturer. De lavere temperaturer stiller større krav til korrekt dimensionering og præcis indregulering, for at varmeanlægget kan fungere optimalt.

Korrekt dimensionering, udførelse, indregulering og rigtigt indstillede varmestyringer sikrer et vellykket varmeprojekt uden fordyrende fejldisponeringer. Samtidig bidrager en grundig funktionsafprøvning og ibrugtagning til glade brugere/kunder og god projektøkonomi.

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til rådgivende ingeniører, VVS-projekterende, projektledere og andre professionelle aktører, der arbejder med tekniske installationer i byggeriet. Også bygherrer og byggeledere med behov for indsigt i projekteringsforløb og kvalitetssikringskrav vil have udbytte af kurset.

 

Udbytte

  • Du lærer at udforme et varmeanlæg, så det kan reguleres og drives hensigtsmæssigt og energiøkonomisk, og du får den nyeste viden om korrekt dimensionering af varmekilder.
  • Du opnår indsigt i, hvordan du undgår de mange faldgruber, der kan føre til dårlig komfort og øget energiforbrug.
  • Du bliver i stand til at se sammenhængen mellem anlægsudformning, valg af varmegivere og regulering af ydelser.
  • Du får viden om de forskellige komponenter, der kan understøtte den daglige drift af et varmeanlæg.

De erfarne undervisere fra branchen giver dig tips og tricks, så du opnår solide kvalifikationer, du kan bruge i din dialog med bygherrer og udførende i hele byggeprocessen.

 

Indhold

På kurset “Varmeanlæg fra A til Z” gennemgås alle aspekter af projektering af varmeanlæg i både teori og praksis, herunder:

  • Opbygning af forskellige typer varmeanlæg
  • Udformning og drift af forskellige former for varmegivere
  • Regulering af varmeydelser
  • Teoretiske og praktiske forhold vedrørende pumper
  • Valg af kompletterende komponenter
  • Metoder til at sikre korrekt vandbalance

Dag 1

  • Forsyningssystemer
  • Varmtvandsforsyning
  • Varmeanlæg – typer og opbygning

Dag 2

  • Pumper og pumpeteori
  • Sikkerheds- og ekspansionssystemer
  • Udluftning og filtrering

Dag 3

  • Systemopbygning – fordeling
  • Varmegivere
  • Reguleringsteori
  • Reguleringsventiler

Dag 4

  • Indregulering
  • Rør og armaturer

Derudover får du:

  • Adgang til digitalt kursusmateriale
  • Beregningsværktøj til dimensionering af reguleringsventiler
  • Mulighed for faglige diskussioner om varmeanlæg med erfarne undervisere

 

Tilbage til kursusoversigten

Undervisere

Dennis Messmann Bang, Maskinmester / Partner, CxPartner ApS

Maskinmester med mere end 10 års erfaring inden for optimering og fejlsøgning af HVAC-anlæg.

Dennis har undervist i indregulering og regulering for IMI Hydronic Engineering og er årlig gæsteunderviser for Zealand og KEA VVS-installatører inden for indregulering og opbygning af vandbårne anlæg.

Skræddersyet kurser til rådgivende ingeniørvirksomheder i måleudstyr og software HySelect samt anlægsopbygning.

Til daglig er Dennis medejer af CxPartner som teknisk byggeleder med fokus på HVAC, indregulering re-design og optimering.

Michael Norup, Produktchef Pneumatex, IMI Hydronic Engineering A/S

Mere end 20 års erfaring indenfor HVAC-området med speciale i trykhold og vandkvalitetsprodukter til alle typer installationer.

Sidder i interne specialistudvalg, samt foretager undervisning på alle niveauer internt såvel som eksternt.

Har derudover ansvar for projektsalg, der også indebærer avanceret beregninger og tilbud.

Kristian Kærsgaard Hansen, Konsulent, Civ. Ing., Teknologisk Insititut

Kristian er civilingeniør i divisionen Energi og Klima på Teknologisk Institut og specialist i energieffektive løsninger til bygninger. Han har indgående erfaring med styringssystemer, varmeanlæg og energiforbrug og arbejder både med rådgivning og projektering.

Som erfaren kursusleder på Teknologisk Institut underviser Kristian fagfolk inden for fjernvarme, indregulering og styring og er kendt for at omsætte kompleks teknik til praktisk og anvendelig viden.

Rabatter

Som medlem af VVS Teknisk Forening eller IDA HVAC kan du få 1.930 kr. i rabat på deltagergebyret ved at benytte voucherkode: Danvak2026.

Ønsker flere personer fra samme virksomhed at deltage i kurset, kan vi tilbyde 5% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 2 personer og 10% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 3 personer m.fl. – Kontakt sekretariatet på 36369060 for at aftale nærmere.

Rabataftaler

Er du eller virksomheden, du er ansat i, medlem af en af nedenstående organisationer/foreninger, kan du tilmelde dig dette kursus til ordinær medlemspris ved at notere dette i kommentarfeltet ved tilmelding:

 

 

 

 

 

Danvaks sekretariat afstemmer herefter medlemskabet med den pågældende organisation og sørger for, at den aftalte rabat fremgår af fakturaen.

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks