0,00 kr. – 312,50 kr.
Danmark lukkede ned, og alle blev sendt hjem fra kontorer, butikker og skoler – vores bygninger stod lige pludselig tomme, som i
HELT TOMME.
Dette har betydet, at de tekniske installationer i bygningerne har stået stille og stort set ikke er blevet brugt.
På dette temamøde vil vi se på, hvad der egentligt sker med brugsvandsinstallationerne, når der pludselig kommer en Corona-nedlukning, hvor bygningens vandinstallationer ikke længere anvendes normalt.
Det er almindelig kendt, at vandinstallationer ikke har godt af at stå ubenyttede hen gennem længere tid. Men hvad kan der egentlig ske, og hvad kan man selv gøre?
Ubenyttede installationer kan medføre, at der sker en opformering af bakterievæksten i brugsvandsinstallationerne, og dette kan igen betyde, at når man igen vil tage installationerne i brug, kan der konstateres forhøjede kimtal og eventuelt også legionella i disse.
Under Corona-pandemien i Danmark i 2020 har vi set en stigning på ca. 25 % i antal patienter med legionærsygdom i forhold til de sidste tre år. Legionærsygdom er en type lungebetændelse, der kan forårsage alvorlig sygdom hos personer, der er modtagelige. F.eks. personer over 50 år, rygere og dem med underliggende sundhedsmæssige forhold. I Europa dør ca. 1 ud af 10 af dem, der har legionærsygdom.
COVID-19-patienter har øget risiko for sekundære infektioner, herunder dem, der stammer fra vand, såsom legionærsygdom. Dem der designer, installerer og administrerer vandsystemer og tilhørende udstyr skal altid (og specielt under en pandemi) sikre, at vandsystemer ikke udgør en risiko for brugerne af bygningen og specielt ikke for de før nævnte personer.
- Hvad er legionella overhovedet?
- Hvordan opfører og spreder den sig i en varm brugsvandsinstallation?
- Hvad er legionærsyge?
- Er alle legionella-typer farlige?
Disse spørgsmål bliver behandlet på temamødet, hvor der også vil komme forslag til, hvordan man kan modvirke problemstillingen.
Mødet afholdes online via Teams, og du vil modtage indkaldelse til arrangementet få dage før mødet afholdes.
Pris m. moms: 0 kr.
Pris u. moms: 0 kr.