user
Kompetenceløft er vejen frem mod det “perfekte byggeri”

Kompetenceløft er vejen frem mod det “perfekte byggeri”

Kompetenceløft er vejen frem mod det “perfekte byggeri”

Af Ane Buch, formand for Danvak

Vi har i Danmark en stærk byggesektor, der gennem mange år har arbejdet systematisk med at sikre udvikling i den måde vi bygger på og med at højne kvaliteten. Alligevel er der alt for mange fejl i byggeriet. Hvis du fx googler ordet ”byggesjusk” får du 48.000 hits. Tager du den mere faglige terminologi:  ”fejl og mangler i byggeriet” stiger antallet af hits til 74.000. Det er let at finde skrækkelige eksempler på dårligt byggearbejde, og jeg tror, at vi alle har hørt om ganske graverende fejl i mange større byggerier, men ingen hører selvfølgelig om den gode case. Helt kendetegnende for byggeriet er det dog også, at mange af de hits, man finder, drejer sig om link til advokater, byggesagkyndige, rådgivere og andre, der mere eller mindre lever af at hjælpe med at opdage fejlene, eller som kører langvarige juridiske slagsmål, om hvem der er ansvarlig.

Der er heldigvis også taget rigtig mange gode initiativer for at højne kvaliteten og for at undgå de mange konflikter, som præger byggeriet. Tænk bare på Byggeskadefonden, Værdibyg, kvalitetssikringsprojekter, digitale værktøjer, 1 og 5 års gennemgang, AB-reglerne og ja, listen er næsten uendelig. Det drejer sig om rigtig gode initiativer, der alle hver især giver et bidrag til, at vi får et bedre byggeri med færre fejl.

Når det er sagt og de gode initiativer er implementeret, er det derfor ekstra chokerende, at Byggeskadefonden skønner, at omkring 10 procent af den årlige værdi af byggeproduktionen går til udbedring af svigt, fejl og mangler. Et byggeri til 100 millioner kroner skulle angiveligt have næsten 1.000 fejl og mangler. Hovedparten er godt nok kosmetiske, men hele 22 bliver karakteriseret som kritiske. Det er et kæmpe samfundsmæssigt spild, som vi ikke passivt kan se på fortsætter.

Jeg har selvfølgelig ikke en enkelt og genial løsning på denne udfordring. Jeg er dog 100 % sikker på, at opdaterede og målrettede kompetencer er en absolut forudsætning for, at det skal lykkes at få nedbragt fejl og mangler.

Det er ikke let at følge med i hvilke krav, der stilles til den enkelte medarbejder. Det er nemlig ikke nok at være helt opdateret med viden inden for sit eget fag. Et byggeri er i dag yderst kompleks, og mange aktører skal spille sammen for at få et godt resultat. Hertil kommer, at der hele tiden udvikles nye metoder og ny materialer.

Det er heller ikke kun den rent tekniske viden, som skal opdateres. Kravene til et godt byggeri ændrer sig hele tiden. Byggeriets alt for store klimaaftryk har aktualiseret brug af andre materialer, livscyklusanalyse og nye myndighedskrav såvel nationalt som fra EU. Alt dette stiller også rigtig store krav til, at kompetencerne hos alle byggeriets aktører hele tiden opdateres.

På Danvak Dagen 2023 sætter vi fokus på, om det perfekte byggeri overhovedet findes, men også på hvilke krav de store mål stiller til kompetenceopbygning. Vi vil gerne bidrage til, at vi får en fælles forståelse af, hvorfor det nogle gange går galt. Vi skal jo lære af vores fejl. Du vil derfor kunne høre indlæg, der giver helt konkrete eksempler på fejl og mangler i byggeriet, miskommunikation mellem de involverede parter mv. Og masser af sjove billeder, hvor man mere eller mindre tænker, hvorfor!

En stræben hen mod det perfekte byggeri kræver systematisk kompetenceudvikling, men det kræver også, at vi lærer af vores fejl. Er det den dybe faglige kompetence, der ikke er til stede, er det samarbejdet mellem de forskellige aktører, der ikke fungerer eller er det de økonomiske incitamenter, der tilskynder til sjusk og dårlige løsninger? Kom og deltag på Danvak Dagen 2023 og bidrag med dine erfaringer om, hvad der skal til for at få høj kvalitet i byggeriet, men også om hvor fejlene opstår – og bliv klogere på hvilke kompetencer, du skal tilegne dig, så vi kan bygge rigtigt første gang.

Af Ane Buch, formand, Danvak

35 millioner bygninger i EU skal klimarenoveres. Det er i hvert fald et af EU-Kommissionens bud på, hvad der skal til for at opfylde de nuværende CO2-reduktionsmål for 2030. Den danske byggebranche melder sig klar til at løfte deres andel af opgaven, men det bliver ikke helt uden udfordringer. Det gælder nemlig her som i så mange andre sammenhænge, at hvis vi skal nå store og ambitiøse mål, så skal vi investere, udvikle, arbejde sammen, og ikke mindst have et meget skarpt fokus på at sikre, at de rigtige kompetencer er til stede på alle niveauer.

Vi taler ofte om, hvor mange nye job en politisk satsning vil give os. Vi får dog kun de nye job, hvis vi har et lige så skarpt blik på at uddanne den nødvendige arbejdskraft og ikke mindst opkvalificere de medarbejdere, vi allerede har. Jeg tænker, at det at udvikle de nye kompetencer, at sikre at alle relevante medarbejdere bliver opkvalificerede og at sætte rammerne for, at den nye viden bliver brugt, både er vores største mulighed og trussel.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en stor udfordring og byggesektoren er på ingen måde en undtagelse. Vi har igen og igen peget på faren i, at der uddannes for få unge lige fra vvs-teknikere til ingeniører, men endnu kan vi ikke se markante ændringer i de unges søgemønster, selvom der ikke mindst med Teknologipagten er lavet en flot satsning. Teknologipagtens hovedmål ligger på rekruttering til de såkaldte STEM-uddannelser. Jeg tror, at tiden er kommet til, at vi skal lægge lige stor vægt og satse lige så stærkt på at efteruddanne og videreuddanne, så vi hele tiden, hos alle medarbejdere kan møde de nye krav og muligheder, der opstår.

Det er jo ikke kun kompetencer i forhold til at kunne levere på den bæredygtige dagsorden, som vi har brug for. Byggesektoren er under konstant forandring. Vi ser grænserne mellem brancher smuldre og nye værdikæder opstå. Der er også tryk på den teknologiske udvikling, der åbner op for helt nye løsninger, processer og arbejdsgange. Hvis de landvindinger skal omsættes i bedre byggeri, skal der satses mindst lige så stærkt på at give medarbejderne et markant kompetenceløft. Ingen nok så stor teknologisk revolution bliver en succes, hvis den bliver forkert implementeret.

Vi ser alt for mange eksempler på fejl og mangler i byggeriet, og det gælder indlysende i forhold til anvendelse af helt nye løsninger, men så sandelig også på de mere gennemprøvede. Analyser tyder faktisk på, at vi kunne spare op imod 10 milliarder kr. om året, hvis vi byggede rigtig første gang. Det skriger jo på en satsning på bedre kompetencer i byggeriet.

Byggeriet skal selvfølgelig være effektivt, og det indebærer også, at debiteringskravet er højt. Det oplever alle, der arbejder i byggesektoren. Man skal dog altid tænke på, at man får det, man måler på. Hvis man måler på hurtighed, så får man det, men så bliver der måske ikke tid til at sætte medarbejderne på det kursus, som gør, at de også klarer næste opgave ikke bare hurtigt, men også løser opgaven rigtig første gang. Kun at have fokus på hurtige løsninger kan derfor være en meget kortsigtet strategi, der i længden også koster på bundlinjen.

Danmark ligger højt, når man ser på internationale analyser, af hvor mange beskæftigede, der deltager i efteruddannelse. Et højt kompetenceniveau og løbende opkvalificering burde derfor være en dansk styrkeposition. Kravene stiger imidlertid med klimarenovering, ny teknologi og nye arbejdsgange. Vi skal derfor satse endnu stærkere, end vi gør i dag, ellers ender vi med at gå fra at kompetenceudvikling er en dansk styrkeposition til, at vi halter bag efter. Det er nu, vi skal satse.