Er du “byggedygtig”, kan du være bæredygtig
Af Claus Andreasson, generalsekretær, Danvak
Når jeg tænker på bæredygtighed, tænker jeg på:
Men hvad er bæredygtighed indenfor byggeriet?
Et byggeri af en ejendom er utroligt komplekst og består af ufattelig mange komponenter, der skal produceres og transporteres til byggepladsen. I tilblivelsen af en bygning anvendes der maskiner og dermed en masse energi til at samle alle komponenterne. Herefter skal det hele testes, og man skal sikre sig, at alt fungerer efter hensigten, for til sidst at blive sat i drift og (forhåbentlig) fungere i mange år frem i tiden.
Alt dette skal udføres med tanke på bæredygtighed.
Brundtland rapporten var den første til at sætte fokus på den globale bæredygtighed med en holistisk tilgang, der inddragede økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. I virksomhedsregi bliver disse aspekter ofte kaldt ’den tredobbelte bundlinje’. Således skal virksomheder, foruden at have en god indtjening, også være socialt ansvarlige og tage hensyn til miljøet.
Det holistiske bæredygtighedsbegreb udmærker sig ved at tage hånd om samspillet mellem forskellige processer og er en erkendelse af, at verden består af gensidige afhængigheder.
Vi kan derfor ikke kun fokusere på, at vi skal spare energi på byggepladsen, og på at de produkter, som anvendes i et byggeri, er bæredygtige. Nej, vi skal tænke endnu mere holistisk, og se på design, engineering, installation af komponenter, komponenternes funktion og forbrug af energi. I praksis vil der dog være brancher, der vægter nogle af aspekterne tungere end andre.
Kører alt så efter en snor i byggeriet i dagens Danmark?
Nej, det er ikke det, jeg ser. De fleste byggerier er, for de tekniske installationers vedkommende, ofte fejlbehæftede. Det er et lidt sørgeligt syn for en person som jeg, der gerne så, at vi alle gjorde vores bedste og udførte vores arbejde korrekt.
Måske har branchen den opfattelse, at de gør deres bedste. Men er branchen kompetent nok? Og er den fuldt opdateret på det tekniske område? Det må jeg desværre sige nej til.
For aktørerne i branchen er omdrejningspunktet ofte økonomi. For de offentlige byggeriers vedkommende er anlægsbudgettet typisk adskilt fra drifts- og vedligeholdelsesbudgettet – med det resultat, at anlægsbudgettet bliver presset i bund, og det derfor er svært at opnå funktionsdygtige og energivenlige bygninger med et godt og sundt indeklima. Der opstår mange uhensigtsmæssige fejl af den ene eller anden grund, som derfor skal rettes, og det resulterer ofte i ombygninger og dermed et forøget forbrug af materialer til følge.
Det er ikke en bæredygtig vej at gå.
Taksonomien får konsekvenser for alle i byggeriet på sigt
I EU er der lige nu stort fokus på taksonomi. Den skal sikre, at det bliver økonomisk fordelagtigt at tydeliggøre, hvordan virksomheder bidrager til at nedbringe CO2-udledningen og sikrer, at en virksomheds aktiviteter er tilpasset fremtidens klima. EU sætter grænseværdier for bl.a. bygninger og konstruktioner, hvilket betyder at alle i byggebranchen på sigt skal forholde sig til disse grænseværdier. Dette emne belyser vi på en paneldebat på Danvak Dagen 2022 den 6. april.
For at gøre en lang historie kort: For at kalde sig bæredygtig er det ikke nok kun at anvende produkter med lavt CO2 aftryk i byggeriet. Du skal også være ”byggedygtig” – altså kunne bygge rigtigt første gang!
Interview med Claus Andreasson, Generalsekretær i Danvak
Bæredygtigheden skrider, hvis ikke nye bygninger opføres optimalt første gang. Anlæg og drift skal tænkes sammen, og branchen skal være bedre til at netværke og dele viden, så teori og praksis hænger sammen på byggepladsen, mener Danvak.
”Jo flere fejl, der opstår, og jo flere ombygninger, der må til, desto mindre bæredygtig bliver bygningen. Derfor er vores mantra i Danvak: Hvis du vil bygge bæredygtigt, så byg rigtigt første gang. Byg med et højt teknisk niveau, som er fremtidssikret. Og det er vi stadig ikke særligt dygtige til i Danmark.”
Det siger Claus Andreasson, direktør i Danvak, det faglige netværk for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima.
Bæredygtighed er mere end indlejret CO2
Men bæredygtighed står allerede øverst på agendaen i den danske byggebranche, så hvori består problemet?
Ifølge Claus Andreasson er udfordringen, at vi stadig tænker for snævert, når vi tænker bæredygtighed.
”Bæredygtighed er mere end den umiddelbart indlejrede CO2 og de bæredygtige materialer. Bæredygtighed har også at gøre med vores klima, vores sociale adfærd, trivsel, naturlige ressourcer og økonomi. Vi skal have mange flere facetter ind, når vi taler om bæredygtighed i byggeriet.”
Hele bygningens levetid
Det kan EU’s taksonomi – det nye klassifikationssystem for afrapportering af bæredygtige investeringer og aktiviteter – hjælpe os med, for et af de største problemer i byggebranchen, når det gælder bæredygtighed, er det manglende fokus på bæredygtigheden i hele en ny bygnings levetid.
Kortsigtede økonomiske kriterier og manglende samtænkning af anlægs- og driftsøkonomi dur ikke i et bæredygtigheds-perspektiv.
Anlæg og drift i sammenhæng
”Hvis ikke kunden kan se økonomien i de flotte, dyre systemer, som en rådgiver specificerer som energirigtige og bæredygtige, og derfor skærer ned, så bliver det en halv løsning. Specielt i det offentlige byggeri adskiller man anlægsbudget og driftsbudget. Det betyder, at når man laver en ny bygning med et anlægsbudget og økonomiske restriktioner, så bygger man en bygning med de tekniske installationer, økonomien kan rumme. Og det er ikke altid optimalt, når man ser på driften af bygningen, der måske skal stå i 50-100 år. Hvis ikke man gør det godt fra starten, energi- og materialemæssigt, koster det vanvittig mange penge i drift hen over byggeriets levetid. Det er ikke fornuftigt. Hvis du må bygge om senere hen, binder du mere CO2 i byggerier, end nødvendigt er.”
En vigtig rolle for Danvak
Danvak er til for at udbrede viden om regler, standarder og best practice, og ikke mindst praktikken er et felt, hvor bæredygtigheden kan skride på grund af stramme økonomiske hensyn eller mangelfuld kommunikation mellem ingeniører og installatører, vurderer Claus Andreasson.
”Det kan godt være, at man umiddelbart bygger rigtigt, men når bygningen er i drift, viser de tekniske installationer sig at være klemt sammen i trange tekniske installationsskakte, hvor man ikke kan komme til at reparere og vedligeholde. Derfor har Danvak en vigtig rolle, fordi vi bruger dygtige og meget erfarne folk fra branchen til at undervise på kurser og tale ved konferencer for at sprede budskabet om, hvad man skal gøre for at bygge rigtigt første gang. Sådan mener vi, at vi bedst kan bidrage til, at vi får gode, sunde byggerier gennem praktisk og langsigtet fokus på bæredygtighed og CO2-reduktion.”
Bæredygtighed, byggestyring, praksis, regler og EU’s taksonomi er derfor også i fokus på Danvak Dagen, som i år finder sted 6. april.
Teori og praksis skal hænge sammen
Ifølge Claus Andreasson vil byggebranchen komme et stort skridt mod reel bæredygtighed, hvis den bliver bedre til at udnytte de dygtige nye ingeniørers viden.
Her har både entreprenører, installatører og unge ingeniører et ansvar for at mødes i en praksis, der udnytter det bedste fra begge verdener.
”Der bliver gjort meget i forhold til bæredygtighed og rigtigt byggeri på de tekniske universiteter. Men praksiserfaringen på byggepladserne er mere nuanceret, og det er egentlig ikke anderledes, end da jeg selv var ung, nyuddannet ingeniør. Jeg kunne regne på rørene til et nyt varmeanlæg, men måtte lukrere på et godt netværk af erfarne ingeniører for at klare mødet med virkeligheden på byggepladserne. Vi uddanner sindssygt skarpe ingeniører, men der er mangel på praktisk erfaring. Ingeniørerne skal blive bedre til at tegne streger, der kan udføres i virkeligheden, og entreprenøren/installatøren skal ikke bare i trods gøre tingene på deres egen måde, fordi de ikke umiddelbart kan lade sig gøre.”
Fysisk netværk har stor værdi
Resultatet bliver en bygning, der skal bygges om senere hen, og så er den måske ikke bæredygtig længere.
”Kombinationen af teori og praktis er vigtig, og det er her, at Danvak kommer ind. Ikke mindst i forhold til de unge, som vi skal gøre interesserede i at netværke med andre i branchen. De unge netværker i dag flittigt på sociale medier, men det er – sat på spidsen – ikke på Facebook, at du henter den rette information, du kan bruge på byggepladsen. Vi skal have den fysiske netværkskultur op at stå igen. Vi formidler bedst viden om fremtidens bæredygtige byggeri i teori og praksis gennem det fysiske møde med kolleger og eksperter i branchen.”
Af Michael H. Nielsen, underdirektør i DI Dansk Byggeri og bestyrelsesmedlem i Danvak
Bæredygtighed er for alvor kommet på dagsorden i bygge- og anlægsbranchen. Lad mig i flæng nævne strategi for bæredygtigt byggeri, der blev vedtaget i marts måned. Den frivillige bæredygtighedsklasse, der i øjeblikket testes med henblik på at de ni parametre der indgår bliver til krav i bygningsreglementet fra 2023. Og på EU-niveau arbejdes der f.eks. med en plan for renovering af den europæiske bygningsmasse – Renovation Wave – med fokus på klimakrav og reduktion af CO2-udledningen. På samme måde har vi i Danmark vedtaget en ambitiøs klimalov om reduktion af den danske CO2-udledning med 70 procent frem mod 2030.
Man kan vel lidt forenklet sige, at Brundtland-rapporten fra 1987, der definerede bæredygtighed med afsæt i social-, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, har fået konkret luft under vingerne og er blevet en global dagsorden, som alverdens lande arbejder med.
For at gøre indsatsen mere konkret lancerede FN for år tilbage 17 verdensmål, der skulle sætte bæredygtighed på dagsorden i alle lande uanset økonomisk status og formåen.
Bæredygtighed – afventende rådvildhed
Bæredygtighed er blevet en megatrend som også bygge- og anlægsbranchen arbejder med. Det gælder materialeproducenter, der skal forholde sig til deres produktionsformer og valg af råmaterialer og de færdige materialers miljøbelastning, rådgivere der på vegne af deres bygherrer skal forholde sig til valg af materialer, konstruktioner og byggeprocesser samt de udførende virksomheder der skal tilegne sig viden og kompetencer, så de kan producere og dokumentere, at der reelt bygges eller anlægges bæredygtigt.
Der er stor interesse for den bæredygtige dagsorden. Men også rådvildhed. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvad den enkelte udførende virksomhed skal kaste sig over for at gøre bæredygtighed konkret og operationelt.
Jeg generer vist ikke nogen ved at konstatere, at rigtig mange har været tilbageholdende med at kaste sig ud i at gøre bæredygtighed til en konkret del af virksomhedens forretningsstrategi. Virksomhederne afventer, hvad de skal levere på – altså på efterspørgsel fra byggeriets kunder – ud fra devisen; ”stil krav til os, og så leverer vi det, der efterspørges”.
Hvordan kommer vi i gang?
For et år siden satte Dansk Byggeri sig for at hjælpe medlemsvirksomhederne med at gå mere konkret og proaktivt til bæredygtighed. Det skete med et udviklingsforløb vi kaldte ”Fra verdensmål til vækst”. Tre af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder har deltaget i udviklingsforløbet. Virksomhederne har på hver deres måde vist, at FNs Verdensmål har relevans og kan blive en central del af en bygge- eller materialevirksomheds forretningsstrategi. De har vist, hvordan bæredygtighed kan blive en del af virksomhedens vision og mission, men også hvordan der kan arbejdes med mål for håndtering af affald, mål for optimering af kørsel til at anvende el- og biodiesel til maskinerne på byggepladsen. Også mål for at minimere spild i produktionen og mål for ansættelse af medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet er blandt de måder der arbejdes med bæredygtighed.
De tre virksomheder er gået til opgaven på ret forskellig vis. De har dog det til fælles, at have bekendt sig til at ville arbejde med bæredygtighed, hvor bæredygtighed gøres til en del af forretningsstrategien og fortællingen om virksomheden.
Det er bemærkelsesværdigt, at ledelsen i de tre virksomheder havde engageret de unge medarbejdere til at gøre bæredygtighed håndgribeligt og operationelt. Og det er en tilgang, der skaber engagement, og som også kan få betydning for at tiltrække unge og kvalificeret arbejdskraft til byggeriet.
En vigtig erfaring fra de tre virksomheders arbejde er, at de har fokuseret på få, udvalgte indsatsområder. De opstiller mål på udvalgte områder f.eks. minimering og håndtering af affald eller optimering af materialeleverancer med fokus på at minimere spild i produktionen. Den, der kaster sig over alle elementer af bæredygtighed på én og samme gang ender med ikke at forholde sig til noget som helst.
De tre virksomheder har vist, at såvel udførende virksomheder som materialeleverandører har noget at byde på, når det gælder den bæredygtige dagsorden – ikke bare som branche, men hver enkelt virksomhed og deres ansatte. Og ved at gøre bæredygtighed til en del af forretningsstrategien så bliver bæredygtighed en integreret del af den samlede produktion, der tages i regning som alle andredel af leverancen til kunderne. Bæredygtighed integreres på den måde som en naturlig del af forretningen!
Baggrundsdata: De tre virksomheder der har deltaget i udviklingsforløbet omtalt i ovenstående er: Pihl & sønA/S, Snedkerfirmaet Arne Pedersen A/S og naturstensproducenten ZurfaceA/S
