Nøglen til bæredygtige HVAC-systemer kræver helhedsorienteret planlægning
Af Vagn Holk Lauridsen, direktør, Danvak
-Er det HVAC anlæg du projekterer bæredygtigt eller bare grønt?
Bæredygtighed kræver fokus på miljømæssige, sociale og økonomiske kvaliteter i balance. Hvilket aspekt der vægtes mest, afhænger af projektets prioriteringer og kontekst. For at undgå misforståelser i branchen bør der arbejdes mere med fælles definitioner og helhedstænkning, hvor alle tre kvaliteter integreres i beslutningsprocessen.
Mange producenter og leverandører leverer løsninger til bæredygtighedsdagsordenen og heldigvis for det. Vi oplever her i huset blandt andet hos vores kursusdeltagere, at der ofte hersker forskellige tolkninger af bæredygtighedskvaliteterne set over en bred målgruppe indenfor bygge- og installationsbranchen.
Det er muligt at denne artikel og emnet er ”gammel vin” og lidt jordstrygende efterhånden, men jeg synes faktisk det er godt lige en gang imellem og gå tilbage til nogle definitioner af bæredygtighed, fordi jeg stadigvæk, som førnævnt ofte oplever, at man i vores branche i forbindelse med diskussioner på teknisk løsningniveau taler i hver sit begrebsfelt, altså at nogle taler om det miljømæssige-, nogle om det sociale- og andre om den økonomiske bæredygtighed.
Det er tydeligt at definitionen og forståelsen af bæredygtighed varierer afhængigt af perspektivet og aktøren i branchen. Bæredygtighed består af tre grundlæggende dimensioner eller kvaliteter nemlig miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. For at kunne vurdere, hvornår det er den ene eller den anden kvalitet, der er i fokus, er det nødvendigt at forstå, hvad hver af de tre dimensioner indebærer og hvordan de spiller sammen.
Bæredygtighed handler både om fokus og balance.
Balancen mellem de tre kvaliteter afhænger af den konkrete kontekst, interessenterne og projektets mål.
Her er nogle typiske scenarier, hvor fokus kan skifte:
I det følgende gives nogle eksempler på det de tre kvaliteter af bæredygtighed i HVAC- systemer.
Miljømæssig bæredygtighed
Dette handler om at reducere miljøpåvirkningen, både i forhold til produktion, drift og bortskaffelse. Det fokuserer på aspekter som:
En varmepumpe, der bruger et kølemiddel med lav GWP og drives af vedvarende energi og- eller brug af kanalsystemer i ventilationsanlæg fremstillet af genanvendt aluminium kan reducere miljøpåvirkningen markant.
Social bæredygtighed
Social bæredygtighed fokuserer på menneskers trivsel og samfundsmæssige forhold. Det handler om at skabe løsninger, der:
Et ventilationssystem, der forbedrer indeklimaet og reducerer risikoen for sygdomme som følge af dårlig luftkvalitet, fremmer social bæredygtighed.
Økonomisk bæredygtighed
Økonomisk bæredygtighed handler om at skabe løsninger, der er økonomisk levedygtige og tilgængelige. Det omfatter:
Et ventilationsanlæg udstyret med sensorer og behovsstyret regulering sikrer, at anlægget kun kører, når det er nødvendigt, og med den optimale ydelse. Dette reducerer energiforbruget og minimerer vedligeholdelsesomkostninger, hvilket gør systemet økonomisk bæredygtigt.
Den største udfordring ved bæredygtighed er at finde en fornuftig balance mellem de tre dimensioner, så én kvalitet ikke overskygger de andre. Hvis der feks. kun fokuseres på miljømæssige aspekter kan det ske på bekostning af økonomien eller det sociale aspekt. For eksempel:
Skal vi lykkes med at projektere bæredygtige HVAC-systemer, skal der være mere fokus på helhedsorienteret planlægning, hvor alle tre dimensioner inddrages tidligt i processen. Det kræver dels samarbejde, dels at der er styr på begreberne mellem producenter, ingeniører, arkitekter, entreprenører og slutbrugere.
De nye regler i F-gas-forordningen sætter fokus på en mere bæredygtig fremtid, men stiller samtidig store krav til branchen. Overgangen til lav-GWP-kølemidler og introduktionen af strammere kvoter kræver både teknologisk innovation og opkvalificering af medarbejdere. Samtidig fremhæver TEKNIQ behovet for at reducere unødige administrative byrder og harmonisere reglerne på EU-niveau.
DANVAK har bedt specialkonsulent Richard Schalburg fra TEKNIQ om at give sit bud på fremtidige konsekvenser og muligheder som følge af de nye regler på området.
Nye krav
Den nye F-gas-forordning omfatter blandt andet strengere reguleringer af F-gasser og en overgang til mere miljøvenlige kølemidler i køle-, varmepumpe- og ventilationsbranchen. Disse krav er designet til at reducere den negative påvirkning af klimaet og sikre, at branchens udvikling går i en grønnere retning. I TEKNIQ, som er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst, mener vi, at det er vigtigt at fremme klimavenlige løsninger. Reglerne peger på kølemidler med betydeligt lavere GWP, som for visse produkter snart vil ramme en grænse på mellem 150 GWP og 750 GWP. Grænserne betyder, at kølemidler med højere GWP på sigt, ikke længere vil være tilladte. Grænser træder i kraft gradvist frem mod 2035.
F-gas-kvoter
Indførelsen af nye F-gas-kvoter er en af de mest markante ændringer. Disse kvoter begrænser mængden af fluorerede gasser, der kan anvendes. Det betyder, at den mængde F-gasser, der vil være til rådighed på markedet i CO2-ækvivalenter, falder hurtigere end i det tidligere direktiv fra 2014, og allerede i 2030 vil der kun være ca. 10 % HFC-gasser til rådighed i forhold til 2025. Ændringen betyder, at der tillades og tildeles færre kvoter.
Forventninger til kølemidler fremover
Med de nye krav følger også en forventning om en øget brug af alternative kølemidler, der er mindre skadelige for miljøet. Naturlige kølemidler som CO2 (GWP på 1) og ammoniak (GWP på 0) vinder frem, og teknologiske innovationer inden for produkter med naturlige kølemidler er under udvikling. Fremtidens køle- og ventilationssystemer vil sandsynligvis være mere komplekse, men også mere bæredygtige, og det er vigtigt, at vi som branche er forberedt på disse ændringer. Der er dog stadig indlagt undtagelser, hvis f.eks. nogle typer kølemidler ikke kan anvendes på grund af sikkerhed.
Ny kompetence – mange skal opkvalificeres
For at kunne imødekomme de nye krav og forventninger vil mange i branchen skulle opkvalificeres. Den nye F-gas-forordning kræver kompetencer inden for viden, håndtering og arbejde med naturlige kølemidler. Det er nyt, da F-gas-forordningen indtil nu kun har handlet om syntetiske kølemidler som HFC m.m. Det er et krav, at man har eller tilegner sig de nye kompetencer for at kunne erhverve sig et nyt F-gas-certifikat og arbejde inden for området. Fristen for at erhverve et nyt certifikat er marts 2029. Certifikaterne skifter fra F-gas 1 til A1 og F-gas 2 til A2. Der skal derfor udvikles nye tilbud til de personer, der skal opkvalificeres.
Dansk særregulering
Et tilbagevendende tema i branchen er ønsket om at slippe for dansk særregulering, som ofte opleves som unødvendigt restriktiv og vanskelig at navigere. I Danmark har vi en bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser, som regulerer anvendelsen i form af fyldningsgrænser. Dette er et yderligere regelsæt oveni EU’s regulering, som ikke hjælper virksomhederne, men øger de administrative byrder, der ofte følger med nationale særreguleringer. I TEKNIQ er vi ikke tilhængere af særregulering og arbejder aktivt for at fremme en sådan harmonisering.
Færre byrder og unødige regler efterlyses
Vores erhverv har mange administrative opgaver. Vi mener der er behov at der er fokus på at anvende de digitale løsninger staten har, og vi har peget på at f.eks. kølebeviser skal lige på borger.dk hvor alle andre uddannelsesbeviser ligger. Vi mener også at tilsyn og kontrol skal effektiviseres, ved at tilsynet rettes mode virksomheder som ikke lever op til de regler og krav der stilles. I dag er det nemt at se om virksomheder er autoriseret, det kan ses på en liste på Sikkerhedsstyrelsen. Set i lyset af en ny F-gas forordning, har TEKNIQ peget på at man anvender borger.dk og virk.dk, hvor medarbejderne kan finde deres uddannelsesbeviser og certifikater og virksomhederne deres godkendelser og certifikater.
Af Claus Andreasson, generalsekretær, Danvak
Når jeg tænker på bæredygtighed, tænker jeg på:
Men hvad er bæredygtighed indenfor byggeriet?
Et byggeri af en ejendom er utroligt komplekst og består af ufattelig mange komponenter, der skal produceres og transporteres til byggepladsen. I tilblivelsen af en bygning anvendes der maskiner og dermed en masse energi til at samle alle komponenterne. Herefter skal det hele testes, og man skal sikre sig, at alt fungerer efter hensigten, for til sidst at blive sat i drift og (forhåbentlig) fungere i mange år frem i tiden.
Alt dette skal udføres med tanke på bæredygtighed.
Brundtland rapporten var den første til at sætte fokus på den globale bæredygtighed med en holistisk tilgang, der inddragede økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. I virksomhedsregi bliver disse aspekter ofte kaldt ’den tredobbelte bundlinje’. Således skal virksomheder, foruden at have en god indtjening, også være socialt ansvarlige og tage hensyn til miljøet.
Det holistiske bæredygtighedsbegreb udmærker sig ved at tage hånd om samspillet mellem forskellige processer og er en erkendelse af, at verden består af gensidige afhængigheder.
Vi kan derfor ikke kun fokusere på, at vi skal spare energi på byggepladsen, og på at de produkter, som anvendes i et byggeri, er bæredygtige. Nej, vi skal tænke endnu mere holistisk, og se på design, engineering, installation af komponenter, komponenternes funktion og forbrug af energi. I praksis vil der dog være brancher, der vægter nogle af aspekterne tungere end andre.
Kører alt så efter en snor i byggeriet i dagens Danmark?
Nej, det er ikke det, jeg ser. De fleste byggerier er, for de tekniske installationers vedkommende, ofte fejlbehæftede. Det er et lidt sørgeligt syn for en person som jeg, der gerne så, at vi alle gjorde vores bedste og udførte vores arbejde korrekt.
Måske har branchen den opfattelse, at de gør deres bedste. Men er branchen kompetent nok? Og er den fuldt opdateret på det tekniske område? Det må jeg desværre sige nej til.
For aktørerne i branchen er omdrejningspunktet ofte økonomi. For de offentlige byggeriers vedkommende er anlægsbudgettet typisk adskilt fra drifts- og vedligeholdelsesbudgettet – med det resultat, at anlægsbudgettet bliver presset i bund, og det derfor er svært at opnå funktionsdygtige og energivenlige bygninger med et godt og sundt indeklima. Der opstår mange uhensigtsmæssige fejl af den ene eller anden grund, som derfor skal rettes, og det resulterer ofte i ombygninger og dermed et forøget forbrug af materialer til følge.
Det er ikke en bæredygtig vej at gå.
Taksonomien får konsekvenser for alle i byggeriet på sigt
I EU er der lige nu stort fokus på taksonomi. Den skal sikre, at det bliver økonomisk fordelagtigt at tydeliggøre, hvordan virksomheder bidrager til at nedbringe CO2-udledningen og sikrer, at en virksomheds aktiviteter er tilpasset fremtidens klima. EU sætter grænseværdier for bl.a. bygninger og konstruktioner, hvilket betyder at alle i byggebranchen på sigt skal forholde sig til disse grænseværdier. Dette emne belyser vi på en paneldebat på Danvak Dagen 2022 den 6. april.
For at gøre en lang historie kort: For at kalde sig bæredygtig er det ikke nok kun at anvende produkter med lavt CO2 aftryk i byggeriet. Du skal også være ”byggedygtig” – altså kunne bygge rigtigt første gang!
Interview med Claus Andreasson, Generalsekretær i Danvak
Bæredygtigheden skrider, hvis ikke nye bygninger opføres optimalt første gang. Anlæg og drift skal tænkes sammen, og branchen skal være bedre til at netværke og dele viden, så teori og praksis hænger sammen på byggepladsen, mener Danvak.
”Jo flere fejl, der opstår, og jo flere ombygninger, der må til, desto mindre bæredygtig bliver bygningen. Derfor er vores mantra i Danvak: Hvis du vil bygge bæredygtigt, så byg rigtigt første gang. Byg med et højt teknisk niveau, som er fremtidssikret. Og det er vi stadig ikke særligt dygtige til i Danmark.”
Det siger Claus Andreasson, direktør i Danvak, det faglige netværk for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima.
Bæredygtighed er mere end indlejret CO2
Men bæredygtighed står allerede øverst på agendaen i den danske byggebranche, så hvori består problemet?
Ifølge Claus Andreasson er udfordringen, at vi stadig tænker for snævert, når vi tænker bæredygtighed.
”Bæredygtighed er mere end den umiddelbart indlejrede CO2 og de bæredygtige materialer. Bæredygtighed har også at gøre med vores klima, vores sociale adfærd, trivsel, naturlige ressourcer og økonomi. Vi skal have mange flere facetter ind, når vi taler om bæredygtighed i byggeriet.”
Hele bygningens levetid
Det kan EU’s taksonomi – det nye klassifikationssystem for afrapportering af bæredygtige investeringer og aktiviteter – hjælpe os med, for et af de største problemer i byggebranchen, når det gælder bæredygtighed, er det manglende fokus på bæredygtigheden i hele en ny bygnings levetid.
Kortsigtede økonomiske kriterier og manglende samtænkning af anlægs- og driftsøkonomi dur ikke i et bæredygtigheds-perspektiv.
Anlæg og drift i sammenhæng
”Hvis ikke kunden kan se økonomien i de flotte, dyre systemer, som en rådgiver specificerer som energirigtige og bæredygtige, og derfor skærer ned, så bliver det en halv løsning. Specielt i det offentlige byggeri adskiller man anlægsbudget og driftsbudget. Det betyder, at når man laver en ny bygning med et anlægsbudget og økonomiske restriktioner, så bygger man en bygning med de tekniske installationer, økonomien kan rumme. Og det er ikke altid optimalt, når man ser på driften af bygningen, der måske skal stå i 50-100 år. Hvis ikke man gør det godt fra starten, energi- og materialemæssigt, koster det vanvittig mange penge i drift hen over byggeriets levetid. Det er ikke fornuftigt. Hvis du må bygge om senere hen, binder du mere CO2 i byggerier, end nødvendigt er.”
En vigtig rolle for Danvak
Danvak er til for at udbrede viden om regler, standarder og best practice, og ikke mindst praktikken er et felt, hvor bæredygtigheden kan skride på grund af stramme økonomiske hensyn eller mangelfuld kommunikation mellem ingeniører og installatører, vurderer Claus Andreasson.
”Det kan godt være, at man umiddelbart bygger rigtigt, men når bygningen er i drift, viser de tekniske installationer sig at være klemt sammen i trange tekniske installationsskakte, hvor man ikke kan komme til at reparere og vedligeholde. Derfor har Danvak en vigtig rolle, fordi vi bruger dygtige og meget erfarne folk fra branchen til at undervise på kurser og tale ved konferencer for at sprede budskabet om, hvad man skal gøre for at bygge rigtigt første gang. Sådan mener vi, at vi bedst kan bidrage til, at vi får gode, sunde byggerier gennem praktisk og langsigtet fokus på bæredygtighed og CO2-reduktion.”
Bæredygtighed, byggestyring, praksis, regler og EU’s taksonomi er derfor også i fokus på Danvak Dagen, som i år finder sted 6. april.
Teori og praksis skal hænge sammen
Ifølge Claus Andreasson vil byggebranchen komme et stort skridt mod reel bæredygtighed, hvis den bliver bedre til at udnytte de dygtige nye ingeniørers viden.
Her har både entreprenører, installatører og unge ingeniører et ansvar for at mødes i en praksis, der udnytter det bedste fra begge verdener.
”Der bliver gjort meget i forhold til bæredygtighed og rigtigt byggeri på de tekniske universiteter. Men praksiserfaringen på byggepladserne er mere nuanceret, og det er egentlig ikke anderledes, end da jeg selv var ung, nyuddannet ingeniør. Jeg kunne regne på rørene til et nyt varmeanlæg, men måtte lukrere på et godt netværk af erfarne ingeniører for at klare mødet med virkeligheden på byggepladserne. Vi uddanner sindssygt skarpe ingeniører, men der er mangel på praktisk erfaring. Ingeniørerne skal blive bedre til at tegne streger, der kan udføres i virkeligheden, og entreprenøren/installatøren skal ikke bare i trods gøre tingene på deres egen måde, fordi de ikke umiddelbart kan lade sig gøre.”
Fysisk netværk har stor værdi
Resultatet bliver en bygning, der skal bygges om senere hen, og så er den måske ikke bæredygtig længere.
”Kombinationen af teori og praktis er vigtig, og det er her, at Danvak kommer ind. Ikke mindst i forhold til de unge, som vi skal gøre interesserede i at netværke med andre i branchen. De unge netværker i dag flittigt på sociale medier, men det er – sat på spidsen – ikke på Facebook, at du henter den rette information, du kan bruge på byggepladsen. Vi skal have den fysiske netværkskultur op at stå igen. Vi formidler bedst viden om fremtidens bæredygtige byggeri i teori og praksis gennem det fysiske møde med kolleger og eksperter i branchen.”
Af Michael H. Nielsen, underdirektør i DI Dansk Byggeri og bestyrelsesmedlem i Danvak
Bæredygtighed er for alvor kommet på dagsorden i bygge- og anlægsbranchen. Lad mig i flæng nævne strategi for bæredygtigt byggeri, der blev vedtaget i marts måned. Den frivillige bæredygtighedsklasse, der i øjeblikket testes med henblik på at de ni parametre der indgår bliver til krav i bygningsreglementet fra 2023. Og på EU-niveau arbejdes der f.eks. med en plan for renovering af den europæiske bygningsmasse – Renovation Wave – med fokus på klimakrav og reduktion af CO2-udledningen. På samme måde har vi i Danmark vedtaget en ambitiøs klimalov om reduktion af den danske CO2-udledning med 70 procent frem mod 2030.
Man kan vel lidt forenklet sige, at Brundtland-rapporten fra 1987, der definerede bæredygtighed med afsæt i social-, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, har fået konkret luft under vingerne og er blevet en global dagsorden, som alverdens lande arbejder med.
For at gøre indsatsen mere konkret lancerede FN for år tilbage 17 verdensmål, der skulle sætte bæredygtighed på dagsorden i alle lande uanset økonomisk status og formåen.
Bæredygtighed – afventende rådvildhed
Bæredygtighed er blevet en megatrend som også bygge- og anlægsbranchen arbejder med. Det gælder materialeproducenter, der skal forholde sig til deres produktionsformer og valg af råmaterialer og de færdige materialers miljøbelastning, rådgivere der på vegne af deres bygherrer skal forholde sig til valg af materialer, konstruktioner og byggeprocesser samt de udførende virksomheder der skal tilegne sig viden og kompetencer, så de kan producere og dokumentere, at der reelt bygges eller anlægges bæredygtigt.
Der er stor interesse for den bæredygtige dagsorden. Men også rådvildhed. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvad den enkelte udførende virksomhed skal kaste sig over for at gøre bæredygtighed konkret og operationelt.
Jeg generer vist ikke nogen ved at konstatere, at rigtig mange har været tilbageholdende med at kaste sig ud i at gøre bæredygtighed til en konkret del af virksomhedens forretningsstrategi. Virksomhederne afventer, hvad de skal levere på – altså på efterspørgsel fra byggeriets kunder – ud fra devisen; ”stil krav til os, og så leverer vi det, der efterspørges”.
Hvordan kommer vi i gang?
For et år siden satte Dansk Byggeri sig for at hjælpe medlemsvirksomhederne med at gå mere konkret og proaktivt til bæredygtighed. Det skete med et udviklingsforløb vi kaldte ”Fra verdensmål til vækst”. Tre af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder har deltaget i udviklingsforløbet. Virksomhederne har på hver deres måde vist, at FNs Verdensmål har relevans og kan blive en central del af en bygge- eller materialevirksomheds forretningsstrategi. De har vist, hvordan bæredygtighed kan blive en del af virksomhedens vision og mission, men også hvordan der kan arbejdes med mål for håndtering af affald, mål for optimering af kørsel til at anvende el- og biodiesel til maskinerne på byggepladsen. Også mål for at minimere spild i produktionen og mål for ansættelse af medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet er blandt de måder der arbejdes med bæredygtighed.
De tre virksomheder er gået til opgaven på ret forskellig vis. De har dog det til fælles, at have bekendt sig til at ville arbejde med bæredygtighed, hvor bæredygtighed gøres til en del af forretningsstrategien og fortællingen om virksomheden.
Det er bemærkelsesværdigt, at ledelsen i de tre virksomheder havde engageret de unge medarbejdere til at gøre bæredygtighed håndgribeligt og operationelt. Og det er en tilgang, der skaber engagement, og som også kan få betydning for at tiltrække unge og kvalificeret arbejdskraft til byggeriet.
En vigtig erfaring fra de tre virksomheders arbejde er, at de har fokuseret på få, udvalgte indsatsområder. De opstiller mål på udvalgte områder f.eks. minimering og håndtering af affald eller optimering af materialeleverancer med fokus på at minimere spild i produktionen. Den, der kaster sig over alle elementer af bæredygtighed på én og samme gang ender med ikke at forholde sig til noget som helst.
De tre virksomheder har vist, at såvel udførende virksomheder som materialeleverandører har noget at byde på, når det gælder den bæredygtige dagsorden – ikke bare som branche, men hver enkelt virksomhed og deres ansatte. Og ved at gøre bæredygtighed til en del af forretningsstrategien så bliver bæredygtighed en integreret del af den samlede produktion, der tages i regning som alle andredel af leverancen til kunderne. Bæredygtighed integreres på den måde som en naturlig del af forretningen!
Baggrundsdata: De tre virksomheder der har deltaget i udviklingsforløbet omtalt i ovenstående er: Pihl & sønA/S, Snedkerfirmaet Arne Pedersen A/S og naturstensproducenten ZurfaceA/S
