Byggeriet kan blive fremtidens klimahelt

Af Ane Buch, formand for Danvak

Efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri stiger. Året har vist, at ambitionerne er store, og bæredygtighed er oftere og oftere en markant del af visionen, når der skal bygges nyt. Det er dog ikke kun efterspørgslen, der driver udviklingen. Kravene til bæredygtighed i byggeriet stiger også. Vi har fx fra årsskiftet fået krav om LCA-beregning for nybyggeri, og der forhandles nu om yderligere stramninger af bygningsreglementet fra 2025. Ambition og krav peger i samme retning. Det svære er, som altid, at omsætte ambitioner til virkelighed, og at implementere krav, så de får reel effekt.

Vi er forhåbentlig forbi det punkt, hvor det er nødvendigt, at byggeriet skal legitimere sin berettigelse til at være en vigtig branche og kæmpe for at få en aktiv plads i politiske strategier for en bæredygtig fremtid. Bygninger er selvfølgelig en hel uundværlig del af vores liv og livskvalitet, men det er også klart dokumenteret, at byggeriet står for en markant del af vores CO2 udledning, af vore energi- og ressourceforbrug samt vores affald. Det betyder også, at byggeriet kan og skal spille en hel afgørende rolle i, at vi når vores klimamål. Ja, man kan med god ret sige, at uden en satsning på byggeriet, så kommer vi ikke i mål med at reducere klimaudledningerne. Hvis vi tør, og hvis vi vil prioritere, kan byggeriet imidlertid blive vores klimahelte.

Det er min påstand, at byggebranchen er fuld af mennesker, der tørster efter at løfte den samfundsudfordring, vi står med. Der er rigtig mange spændende initiativer og udvikling af nye byggematerialer, men vilje gør det ikke i sig selv. Samfundskontrakten indebærer, at der skal være rammebetingelser, der støtter op om virksomhedernes transformation, der skal være et målrettet kompetenceløft, der sikrer at kvalifikationerne er til stede, og de store visioner hos bygherrer skal følges helt til dørs, når projekter bliver konkrete.

Når det gælder byggeriets klimaaftryk, har jeg to klare budskaber. For det første vil der være en kæmpe gevinst, hvis vi bygger rigtigt første gang. Det kan lyde banalt og simpelt, men fejl i byggeriet udgør en stor samfundsøkonomisk omkostning og en tilsvarende belastning af klimaet.  I Danvak arbejder vi med hele byggeriets værdikæde, men vi har vores udgangspunkt og største erfaringer med byggeriets tekniske installationer. Mit andet klimabudskab bygger netop på vores mange erfaringer med dårlige løsninger for byggeriets tekniske løsninger. Vi ser alt for mange løsninger, der unødvendigt indebærer et alt for stort energiforbrug og ikke mindst gør, at vi mister et stort potentiale i forhold til en større energieffektivitet. Større energieffektivitet er mit andet bud.

Byg rigtigt første gang for klimaets skyld

Lad mig starte den potentielt store klimagevinst, der ligger i at bygge rigtigt første gang. Byg rigtigt første gang har faktisk gennem mange år været Danvaks uofficielle mantra. Det er der mange årsager til. Der er først og fremmest et kæmpe økonomisk spild både for bygherrer og samfundet, når et arbejde bliver udført så ringe, at der ikke er andre alternativer end at starte forfra igen. Ud over det økonomiske tab giver fejl i byggeriet også en stor frustration hos alle, der har deres arbejde på en byggeplads. Det er særlig frustrerende, at fejl og mangler i langt, langt de fleste tilfælde ikke skyldes manglende viden, om hvordan en opgave burde have været gennemført. Man har blot valgt en dårlig og måske umiddelbart billigere løsning eller slet og ret manglet viden, der er fuldt tilgængelig. Mange har givet deres overslag over, hvor stort det samfundsmæssige tab er, men 10 mia. kr. om året er desværre kun et forsigtigt skøn.

Dette økonomiske tab burde i sig selv være tilstrækkeligt til, at de kortsigtede og i første omgang billigere løsninger blev skrottet. Oven i dette tab kommer desværre også den helt unødvendige klimabelastning, som er en konsekvens af, at gennemført arbejde skal rives ned, nye materialer indkøbes og arbejdet starter forfra igen. Det er desværre en helt indlysende konklusion, at vi vil gøre et voldsomt indhug i byggeriets klimabelastning, hvis vi bygger rigtigt første gang. Stort økonomisk tab har ikke været nok til, at der for alvor er sket noget ved fejl og mangler i byggeriet. Når klimabelastningen lægges oveni, bliver behovet og gevinsten ved at tage fat om dette kun større.

Behov for energieffektive løsninger

Det andet klimabudskab relaterer sig til energiforbruget i vores bygninger. Det udgør ifølge CONCITOS beregninger ca. 40 %  af vores samlede energiforbrug.  Der er derfor et kæmpe potentiale ved at anvende energieffektive varme-, ventilations- og kølingssystemer. Det har undret mig, at der er så lidt fokus på dette område. Vi diskuterer CO2 afgift på beton, så blodet sprøjter, men hvorfor er der ikke lige så stor fokus på, hvordan vi sikrer en højere energieffektivitet i vores bygninger? Hvordan sikrer vi udvikling af nye energieffektive løsninger, at installationerne sker korrekt og at løsningerne efter endt installation rent faktisk indstilles, så der opnås den optimale effekt?

Der er mange undersøgelser, der dokumenterer, hvor vigtigt et godt indeklima er for vores velvære, produktiviteten på arbejdspladserne, omfanget af sygefravær og læring i folkeskolerne for blot at nævne nogle få eksempler. Oven i disse helt afgørende effekter ved investeringer i ventilation og varmesystemer, kommer nu også, at de selv samme investeringer er afgørende for, at vi kan mindske energiforbruget og dermed klimabelastningen i byggeriet. Vi har med andre ord brug for, at energieffektivitet og de bedste løsninger indenfor byggeriets tekniske løsninger får en langt mere fremtrædende plads i debatten om, hvordan vi sikrer et bæredygtigt byggeri.

Alle aktører skal på banen

Hvis det skal lykkes at gøre byggeriet til fremtidens klimahelte, skal vi satse hurtigt og massivt. Det er behov for en bred vifte af initiativer, men også en stærkt fokuseret satsning på at sikre bæredygtige løsninger indenfor de byggetekniske områder. Alle aktører skal på banen

Vi skal have udviklet løsninger, der giver adgang til data på ressourceforbrug og miljøbelastning, så det bliver let at opfylde krav til LCA og vælge en løsning, der har et lavt ressourceforbrug. Det giver også mulighed for at forbrugerne og virksomhederne kan efterspørge energieffektive løsninger. Digitale løsninger er her som i så mange andre sammenhænge afgørende for, at vi kan høste mange fordele og skabe grundlag for en større gennemsigtighed.

Hvis det skal lykkes at tage et stort spring frem mod et bæredygtigt byggeri, er det også helt afgørende, at vi samtidig satser på et bredt kompetenceløft indenfor hele kredsen af aktører indenfor byggeriet. Bygherrerne skal klædes på til at stille de rigtige krav og få en overordnet forståelse af, hvorfor forskellige løsninger adskiller sig på effekt for klimabelastningen, og dermed hvad de vælger til og fra.

Rådgiverne står også overfor et kompetenceløft. Det gælder naturligvis i forhold til de nye krav i bygningsreglementet, nye standarder, mærkningsordninger mv. Bæredygtighedskravene vil også medføre større fokus på, at anlægget fungerer korrekt og opfylder de krav, som ejeren har fastsat.

Herudover er der selvfølgelig også et stort behov for, at entreprenørerne efteruddannes, så de kan installere de nye løsninger, og for mange også, at de kan indgå i at designe løsningerne. Det brede kompetenceløft er en nødvendighed, hvis vi skal komme i mål med et bæredygtigt byggeri.

Skal omstillingen lykkes kræver det imidlertid også, at den statslige forsknings- og udviklings indsats får øjnene op for hvor afgørende energieffektivitet og ikke mindst installationsdelen er, for at vi kan få et bæredygtigt byggeri. Der er allerede gode eksempler på satsninger ikke mindst i forhold til resultatkontrakter i GTS-systemet, men jeg savner en mere offensiv og samlet forsknings- og udviklingsstrategi, der kan sætte retning for at udvikle bæredygtig tekniske løsninger i byggeriet.

Byggeriet kan blive fremtidens klimahelt

Jeg indledte med at fremhæve, at efterspørgslen efter bæredygtige løsninger i byggeriet er steget i 2023, at kravene i bl.a. bygningsreglementer er strammet fra årsskiftet men også at der er høje ambitioner om at kunne levere et bæredygtigt byggeri hos alle byggeriets parter. Skal jeg spå om fremtiden bliver det, at vi kommer endnu længere ud ad samme vej på alle områder.

Efterspørgslen efter bæredygtige løsninger vil stige yderigere. Det vil bl.a. komme fra pensionskasser men også fra andre bygherrer, der vil stille krav til de bygninger, de skal have opført. Det er bl.a. drevet af EUs regler om taksonomi. I første omgang gælder regelsættet ganske vist kun de allerstørste bygherrer, men effekten vil uden tvivl forplante sig til underleverandører men også sætte en standard, som vil sprede sig. Samtidig vil flere og flere af de endelige brugere af byggeriet ønske at bo eller have deres virksomhed liggende i en bæredygtig bygning. Vi har med andre ord slet ikke set toppen på efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri. Kravene til byggeriet vil også stige ved kommende revisioner af bygningsreglementet, og ambitionerne hos byggeriets parter øges hele tiden.

Der kan heller ikke sættes spørgsmålstegn ved behovet for, at byggeriet skal levere markante resultater, hvis vi skal nå klimamålene. Er det så muligt, ja det er min klare opfattelse, at det kan lykkes, hvis alle trækker i samme retning. Det vil kræve en fælles stor indsats, og det vi kræve, at vi fokuserer endnu mere på at hæve energieffektiviteten i byggeriet. Det vi kræve en samlet strategisk satsning, men hvor der er vilje, er der vej. Hvis viljen er der, er jeg sikker på, at byggeriet kan gå fra at være den store klimasynder til at være fremtidens klimahelt.

Af formand for Danvak, Ane Buch

Når vi ser tilbage på 2021, må vi vel først og fremmest konstatere, at det har været et hårdt år, men også at vi på trods af, at COVID-19 rasede i første halvår, er kommet forbløffende godt igennem året. Der har været mange udfordringer, men vi har også høstet erfaringer, som det er værd at bygge videre på. Indenfor byggeriet ser jeg minimum 5 vigtige erfaringer, som vi skal tage med os ind i det nye år.

Stemningen ved årsskiftet 2020/2021 var mildest talt ikke opløftende. COVID-19 havde godt fat om Danmark, og oplevelses- og servicesektoren var lukket ned. Byggesektoren slap dog for nedlukning og fortsatte med at bygge for næsten fuld kraft. Når byggeriet ikke blev omfattet af krav om nedlukning, skyldes det selvfølgelig først og fremmest, at der ikke er en stor kundekontakt på arbejdspladserne. Det viste sig imidlertid også, at de mange initiativer, der blev taget for at undgå smitte bar frugt.  Byggesektoren blev på trods af det høje aktivitetsniveau ikke et nyt epicenter for smittespredning. Sektoren formåede nemlig at implementere arbejdsgange, der minimerede smitterisikoen, og det var helt afgørende for, at der ikke senere kom nedlukninger. Byggeriet viste dermed endnu engang, at når det gælder, er der er stor omstillingsparathed. Det er en egenskab som vi får hårdt brug for fremadrettet.

Selv om aktiviteten i byggeriet således har været høj gennem hele året, så har byggeriet alligevel lidt under COVID-19. Der er nemlig blevet skruet hårdt ned for den nødvendige opkvalificering, da alle ikke strengt nødvendige aktiviteter blev sat på pause. Opkvalificeringen i byggeriet bestod i første halvår af 2021 primært af webinarer og virtuel undervisning. Stor respekt herfra for den opfindsomhed og hurtig tilpasning, som det krævede. Der er da også mange positive erfaringer med e-læring, som vi kommer til at tage med os fra 2021. Vi fik alle løst de tekniske barrierer, men også erfaret, at virtuel undervisning strammer budskaberne, at den kræver selvdisciplin, men også at den kun er er et supplement til det fysiske møde. Det ensidige fokus på digital læring har nemlig også skabt en stor sult for at mødes igen. Vi tager en stor viden om digitale undervisning med os fra 2021. Vi har overvundet både teknologiske og mentale barrierer, skabt succeser, vist hvor digital undervisning fungerer godt, men også skabt en erfaringsbaseret viden om, at den ikke bør stå alene.

Efter sommer stod vi med udløbet af den corona skabte pause på opkvalificering og en sult efter at mødes igen. Der kom da også gang i efterspørgslen efter kurser og konferencer, men ikke på det niveau, som mange havde forventet. Årsagen skal nok først og fremmest søges i den store mangel på kvalificeret arbejdskraft, som præger det danske arbejdsmarked herunder ikke mindst byggeriet.  Det har været dejligt at se, hvor hurtigt væksten steg efter, at samfundet åbnede op igen, men vi måtte desværre også konstatere, at mangel på kvalificerede medarbejder satte en stopper for mange virksomheders vækst. De fleste virksomheder reagerede med at bede deres medarbejdere om at tage en ekstra tørn, skære ned på efteruddannelsen og med at prøve at rekruttere konkurrenternes medarbejdere.  Det er selvfølgelig alt sammen kortsigtede løsninger. Vi er nødt til at få uddannet flere unge til vores fag, og det er hamrende vigtigt at få opkvalificeret de nuværende medarbejdere til de mange nye udfordringer, som byggeriet står overfor. Den udfordring står endnu klarere efter 2021.

Enhver krise har kimen i sig til innovation. Det gælder selvfølgelig også COVID-19 krisen. Når vi ser tilbage på de store epidemier som fx pest, kolera og den spanske syge, så har de alle ændret den måde, vi indretter vores byer og boliger på. Det kan vi se i forhold til fx vandforsyning, kloakering og hygiejne. Vi skal selvfølgelig også lære af COVID-19. Hvordan indretter vi vores bygninger, så vi tager højde for krav om afstand, bedre hygiejne og luftkvalitet? Hvilke krav vil vi fremadrettet stille til ventilation, overflader og skal der være en håndvask ved indgangen til alle boliger?  Det er kun nogle af de spørgsmål, som vi allerede i dag diskuterer. Når vi er så langt i vores overvejelser, skyldes det ikke mindst, at den første større erfaringsbaserede rapport er gennemført. Det er sket i et tværfagligt samarbejde mellem arkitekter, læger og ventilationsteknikere med Danvaks direktør Claus Andreasson som tovholder. Jeg er sikker på, at erfaringerne fra denne rapport og de andre, der måtte komme til, vil sætte langvarige spor i forhold til indretning af fremtidens boliger og byer.

2021 kommer forhåbentlig også til at sætte spor i forhold til, hvordan vi skal agere for at minimere byggeriets klimaaftryk. Det er selvfølgelig ikke en ny diskussion, og allerede 2020 afleverede branchens sit eget konkrete bud med rapporten fra klimapartnerskabet for bygge- og anlægsbranchen. Den indeholdt konkrete anbefalinger, som blev udarbejdet under et meget stort tidspres. Efter afleveringen af anbefalingerne gik det hele dog lidt i stå. I år fik debatten så yderligere kraft, da EU-Kommissionen offentliggjorde sin plan for at energirenovere ikke mindre end 35 mio. bygninger inden 2030. Samtidig ser vi rigtig mange virksomheder, der lancerer nye initiativer, hvor der tænkes nyt og bæredygtigt. Jeg håber, at det bliver de konkrete initiativer for bæredygtige løsninger indenfor såvel nybyggeri som renovering, som vi vil huske 2021 for. Sporene er i hvert fald lagt.

Vi skal lære både af de gode og de mere udfordrende erfaringer, vi har gjort os i 2021. Det er det, der bringer os videre. Man skal aldrig lade en god krise går til spilde, som Winston Churchill i sin tid sagde. Selv om udfordringerne er store, synes jeg, at vores handlinger og ageren i 2021 har vist, at der er et stort potentiale i omstilling og udvikling inden for byggeriet. Det tegner godt for de kommende år.

Af Michael H. Nielsen, bestyrelsesmedlem i Danvak

Året 2021 vil blive husket som året, hvor bæredygtigt byggeri flyttede sig fra skåltaler og gode hensigter til forpligtende strategier med mål og konkrete handlinger. Kort sagt et nyt mindset for det at bygge og drifte bygninger.

I marts måned 2021 blev der indgået en bred politisk aftale; National strategi for bæredygtigt byggeri. Strategien indeholder 21 konkrete initiativer, der ubetinget sætter cirkulært og bæredygtigt byggeri på dagsorden frem mod klimamålet i 2030 om 70 pct reduktion af CO2 udledningen og tillige lægger vigtige spor frem mod 2050 målet om fossil uafhængighed.

På den måde er byggeriet meget konkret blevet spillet på banen, hvor anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren er blevet omsat til konkret handling.

Det mest skelsættende i strategien er nok funktionskravet om CO2 grænseværdier for nybyggeri, der fra 2023 – om bare et år – er gældende for nybyggeri over 1500 m2 og fra 2025 for alt nybyggeri. Dette funktionskrav sætter en kædereaktion i gang, idet miljøvaredata for væsentlige byggematerialer vil blive efterspurgt af byggeriets rådgivere allerede i projekteringsfasen. Og det er ret sikkert at dette fokus på den indlejrede CO2 i de byggematerialer, vi anvender, vil sætte en masse innovation i gang ligesom der er mange leverandører og systemleverandører, der skal have styr på deres miljøvaredata – de såkaldte EPD.

Vi ser samtidig ind i, at den Frivillige Bæredygtighedsklasse, der blev lanceret i 2020 med ni krav fx krav til indeklima, akustik indendørs, støj fra ventilation, sammen med livscyklusanalyser og totaløkonomiske analyser, bliver en del af bygningsreglementet fra 1. januar 2023.

På bagsiden af et klimatopmøde, hvor alvoren i forhold til klimaforandringer og behovet for reduktion af CO2 udledningen blev adresseret af alverdens statsleder, så er der ingen tvivl om, at alle sektorer skal aktiveres – herunder byggeriet – for at begrænse den globale opvarmning. Byggeriets står for knap 30 pct af CO2 udledningen via energiforbrug til opvarmning og køling af bygninger samt den CO2, der er indlejret i de materialer vi bygger og renoverer med. Derfor vil interessen for energieffektivisering af vores bygninger helt sikkert komme på dagsorden i langt højere grad. På samme måde som interessen for de materialer og konstruktioner, vi anvender i både nybyg og renovering. Lang levetid for bygninger med muligheden for at transformerer bygninger fra et brugsformål til et andet bliver en helt ny efterspørgsels parameter. En parameter som også den nye EU taksonomi for finansielle virksomheders investering i byggeri og anlæg vil understøtte. Cirkulært og bæredygtigt byggeri bliver efterspurgt med krav om data og dokumentation.

Det er markante nye krav og forudsætninger som byggeriets aktører – fra rådgiver til materialeleverandører og udførende virksomheder skal gøre sig klar til at levere på. Og det vil kræve en markant indsats i form af kompetenceløft i branchen samt innovation og systematisk arbejde med data og dokumentation. Velkommen til en ny dagsorden for det at bygge og drifte bygninger, som utvivlsomt vil stille store krav til bygge- og installationsbranchen i fremtiden.

Velkommen til en ny virkelighed!