Professor P. Ole Fangers forskningslegat 2018
Legatbestyrelsen modtager nu indstillinger til modtagere af Professor P. Ole Fangers forskningslegat 2018, som uddeles til lovende unge ph.d.-studerende ved danske universiteter inden for området energi og indeklima. Den studerende må ikke have afsluttet sit projekt på uddelingstidspunktet. Legatet skal benyttes til studierejser, studieophold eller anden videreuddannelse inden for et år efter uddelingen. Der uddeles i 2018 én legatportion à kr. 25.000 og er finansieret af Danvak.
Legatet vil blive overrakt på Danvak Dagen den 11. april 2017 i IDA Mødecenter i København, hvor legatmodtageren skal bidrage med et indlæg om sit forskningsprojekt og formidle sine forsknings-resultater ved en artikel i HVAC Magasinet.
Indstillinger skal være Danvak Sekretariatet i hænde senest 9. februar 2018 og kan sendes på mail til danvak@teknologisk.dk mærket ”Professor Fangers Forskningslegat”. Eventuelle spørgsmål kan rettes til generalsekretær Claus Andreasson på telefon 36369060 eller ca@danvak.dk.
Dette års modtager af legatet var græske Eleftherios Bourdakis, der modtog hæderen og en legat-sum på 25.000 kr. for forskningsprojektet ’Low Temperature Heating and High Temperature Cooling Systems Using Phase Changing Materials for New Buildings and Energy Renovation of Existing Buildings’. Eleftherios Bourdakis er ph.d.-studerende ved DTU Byg og benyttede legatet til studierejser til den årlige ASHRAE konference i Long Beach samt Building Simulation 2017 konference i San Francisco.
Informationsmøde 12. december 2017
Energistyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er vært ved et informationsmøde om ecodesignkrav til bygningsrelevante produkter og kravene i bygningsreglementet. På mødet informeres om ecodesignkravene, der løbende skærpes og sammenhængen mellem de to lovgivninger, herunder, hvornår hvilken lovgivning har forrang frem for den anden.
Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig. Husk også at melde fra, hvis du bliver forhindret.
Tidspunkt
Mødet afholdes 12. december 2017 kl. 13.00 – 15.30
Sted
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, møderum D, 4. sal. Henvendelse i receptionen på 4. sal.
Tilmelding
Til Sekretariatet for Ecodesign og Energimærkning af Produkter senest d. 6. december 2017 på e-mail: sekretariat@eco-energimaerke.dk
Program
13.00 Velkomst
– ved Bjarke Hansen AC-medarbejder, akademiingeniør, Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning, Energistyrelsen
13.10 Energistyrelsens arbejdsområde indenfor produktregulering
– ved Bjarke Hansen AC-medarbejder, akademiingeniør, Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning, Energistyrelsen
13.30 Ecodesignkrav til relevante produktgrupper
– Overblik over produkter i bygningsinstallationer omfattet af ecodesignkrav
– Løbende indførelse og skærpelse af krav
– Hvem har ansvaret for, at produkterne opfylder ecodesignkravene?
– Hvordan skal rådgivere og entreprenører forholde sig til ecodesignkrav på komponenter i byggeprojekter, der er flere år undervejs inden byggestart?
– ved Christian Holm Christiansen, Energieffektivisering & Ventilation, Teknologisk Institut
14.25 Pause – kaffe og kage
14.40 Bygningsreglement 18 og sammenhængen med ecodesignkrav
– Ændringer til BR18 og udarbejdelse af vejledninger til BR18
– Ecodesigns rolle i forhold til bygningsreglementet, fra BR’s synvinkel
– Ændringer ift. ecodesign, der kan have en betydning for Be15-beregninger
– Funktionsafprøvninger i BR
– ved Niels Bruus Varming, specialkonsulent, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
15.15 Spørgsmål og afrunding
– ved Bjarke Hansen AC-medarbejder, akademiingeniør, Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning, Energistyrelsen
Indregulering af vand- og varmeanlæg – ”teori og praksis”.
Vi har oplevet stor efterspørgsel på et indreguleringskursus vedrørende vand- og varmeanlæg, så vi er glade for at kunne annoncere, at vi har fået nogle af landets førende undervisere på området til at udvikle et kursus, der berører netop dette felt, og vi afholder kurset første gang i marts måned 2018.
Kom og få styr på, hvordan man både teoretisk og i praksis får udført det optimale varme- og brugsvandsanlæg, så man altid sikrer sig, at forbrugeren har den rigtige vandmængde med den rigtige temperatur og på rette tidspunkt.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen og hold øje med næste nummer af HVAC magasinet, hvor kurset vil blive yderligere beskrevet.
Tid og sted:
Glostrup tirsdag den 20. marts 2018, kl. 09:00 til kl. 15:30
Vejle torsdag den. 22. marts 2018, kl. 09:00 til kl. 15:30
Vil du høre mere om kurset, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 36369060
De seneste 15 år har REHVA udviklet og vedligeholdt en online ordbog for HVAC professionelle, som benyttes til at slå tekniske ord og sætninger op vedr. bygningssektoren. Denne ordbog er nu tilgængelig som app ”REHVA Dictionary”, som du kan downloade via App Store eller Google Play.
God fornøjelse med denne nye feature!
Mød Danmarks politiske top. Danvak udvider sin vifte af tilbud til medlemmerne ved også at tilbyde deltagelse i Samuelsen – landets førende udbyder af professionelle politiske netværk med mere end 1.000 deltagere fordelt på 25 politiske netværksgrupper.
I Danvak tilbyder vi jer som medlemmer en vifte af spændende møder, kurser og konferencer med fokus på teknik og design. I Samuelsen kommer man ”op i helikopteren” og får kontakt til den politiske verden. Det er en enestående måde for dig og din virksomhed for at få indflydelse på den politiske debat med udgangspunkt i deltagerens faglige ballast. Samuelsens netværk har fokus på den politiske side af udviklingen og bygger bro mellem den faglige og politiske dagsorden.
Er du medlem af Danvak får du kr. 3.500 i rabat på det normale årlige kontingent, som udgør kr. 14.950 (ekskl. moms). Dette dækker alle udgifter omkring møder, herunder aflønning af foredragsholdere og forplejning m.m.
Er du medlem af Danvak og har du faglig tyngde samt interesse for den politiske dagsorden, tilbydes du således medlemskab af Samuelsens politiske netværk til den favorable pris af kr. 11.450 (ekskl. moms). Du kan se mere om netværkene på www.samu.dk. Tilmelding for Danvaks medlemmer sker via henvendelse til Danvaks sekretariat på danvak@teknologisk.dk.
Meld dig ind i Danvak nu og betal kun 265,- kr. for resten af 2017.
Se dine medlemsfordele og meld dig ind her.
Der var mange besvarelser af evalueringsskemaet i forbindelse med Installationskonferencen i Aarhus i onsdags. Den heldige vinder af de to flasker vin blev Klaus Herborg. Stort tillykke!
2 dages kursus i Aarhus den 25. oktober og 15. november og i Glostrup den 9. og 30. november.
– med fokus på teknologi, projektering og lovgivning.
I bygge-, industri- og fjernvarmesektoren oplever vi i stigende grad en tendens til øget anvendelse af overskudsvarme eller udnyttelse af vedvarende energi. Til dette formål er mekaniske varmepumper, der er baseret på kølemiddelkredsløb, en af de førende teknologier, og markedet er i kraftig vækst.
Lempelser på afgiftsområdet og teknologiudviklingen gør, at varmepumper i dag er et naturligt alternativ i forbindelse med opvarmning, både i forhold til investering og driftsøkonomi.
Lær om effektive værktøjer til projektering af køle- og varmepumpeinstallationer samt udarbejdelse af udbudsmateriale og kom på fuld omgangshøjde med den seneste udvikling på køle- og varmepumpeområdet – ikke mindst med lovgivningen.
Bogen “Noget om køleteknik” udleveres på kurset og er inkluderet i kursusprisen.
Ligeledes udleveres USB med yderligere undervisningsmateriale (delvist på engelsk) og opgaver.
Kursusdeltagere bedes medbringe egen bærbar PC.
I en erkendelse af at der sker en stor udvikling og vækst i det EuroAsiatiske område indenfor byggeindustrien, energi og HVAC har Danvak indgået samarbejde med ITE Group PLC i London.
ITE organiserer messer og konference indenfor en række industrielle områder, heriblandt HVAC, energi, byggeri, bygningsindretning og interiør, engineering og industri og andre område. ITE er en af de førende på globalt plan.
ITE arbejder i mere end 20 lande og har over 1000 medarbejdere, arrangerer mere end 240 udstillinger hvert år og fokuserer hovedsageligt på følgende lande: Rusland, Ukraine, Kazakhstan, Azerbaijan, Indien, Kina, Tyrkiet, Malaysia, Syd Afrika, Nigeria, USA, Indonesien, Vietnam, Myanmar, Polen, England and Uzbekistan.
Se denne video (den er på engelsk), det vil give dig indsigt i hvad ITE gør og hvad det kan gøre for dig og din virksomhed.
At deltage i professionelle og tekniske konferencer og udstillinger i udlandet, kan få os her i Danmark til at forstå hvilket behov/udfordringer vores omverden har dels på det tekniske område men også på hvilke vækstmuligheder der kan være for din virksomhed. Det er vigtigt at udforske verden, at lytte til omverdens behov, at være med hvor det sker, blive set og vigtigst af alt skabe lokale kontakter.
Lad denne nyhed gå videre til din virksomhedsledelse, til din chef eller din virksomheds salgs- og marketingsafdeling og tag del i at vækste den danske HVAC, energi og indeklima branche internationalt.
Det første samarbejder med ITE er Aqua Therm i Baku den 18-21 oktober, 2017.
For yderligere detaljer om udstillingen se nedenstående link
Denne udstilling er Azerbaijan’s største HVAC messe. Hvert år deltager mere end 300 lokale og udenlandske leverandører indenfor HVAC branchen for at fremvise deres produkter til det stærkt voksende HVAC marked og de tusindvis af yderst købedygtige Azerbaijanske industrifolk der besøger messen.
Ønsker din virksomhed at deltage, send en mail til danvak@teknologisk.dk med Subject: ”Aqua Therm – Baku” med kontaktdata på den som er kontaktperson i din virksomhed, så sørger Danvak for at forbinde jer med den ansvarlige hos ITE som har med Aqua Therm – Baku at gøre.
Vi er bekendt med at denne udstilling afvikles om meget kort tid, men da samarbejdsaftalen med ITE Group lige er indgået og dette er den første HVAC, energi og indeklima udstilling som er relevant for jer som medlemmer, har vi valgt at bringe den i vores nyhedsbrev.
Danvak vil fremover blive informeret af ITE Group om fremadrettede aktiviteter og vi kan således i god tid informere jeg. Danvak håber at jeres virksomheder vil få glæde af dette samarbejde og benytte jer af det.