user

4×4 by Danvak – Fremtidens varmeanlæg

Vi fortsætter ukritisk med at aflevere bygninger, hvor varme-og kølesystemer er med indbyggede designfejl, konstruktionsfejl og indkøringsmangler, hvor det kan blive svært at opnå optimal drift i bygninger.

Bygninger er i dag isolerede til meget små varmetab og samtidig ønskes større afkøling. Derfor ses radiator-flow ned til blot et par liter pr. time – vel at mærke, når der ikke er nogle varmetilskud (’gratisvarme’) fra sol, personer og elektrisk udstyr. Når varmetabet er lille, dækkes det ofte helt eller delvist af disse varmetilskud. Radiatorer og andre units har, ved et temperatursæt på 60/40°C og 20°C i rumtemperatur, kun behov for ca. 30% flow for at levere 50% effekt.

  • Hvad er problemerne?
  • Hvad gør vi forkert?
  • Hvad glemmer vi?
  • Hvad bør vi ændre?
  • Spørgsmålene er der mange af, utroligt nok er svarene ofte ret enkle – Udfør det rigtigt med ansvar og samspil første gang.

Det er bare en af mange problematikker, som alle parter i design og konstruktion af både komponenter og det færdige anlæg står over for.

Tiden til at revurdere, hvordan vi opvarmer og køler vores bygninger, er vist snart inde.

Danvak er med til at sætte fokus på de udfordringer, du står med i din hverdag som rådgiver, entreprenør og bruger. Den 26. september sætter vi fokus på dele af de mange problematikker, som vi står med ift. varmeanlæg. Derfor er 4×4-eventet ”Fremtidens varmeanlæg” oplagt til dig, som gerne vil udføre varmeanlæg korrekt.

Programmet er udarbejdet af faggruppen Danvak Varme & Køl.

Indlægsholdere

Anders Jensen, Civilingeniør Fagleder Installationer, CEJ Ejendomsadministration A/S

Har over 25 års erfaring med fjernvarme. Dels som rådgiver og dels som ansvarlig for drift

Dennis Messmann, Maskinmester, Partner, CxPartner ApS

Maskinmester med mere end 10 års erfaring inden for optimering og fejlsøgning af HVAC-anlæg. Dennis har undervist i indregulering og regulering for IMI Hydronic Engineering og er årlig gæsteunderviser for Zealand og KEA VVS-installatører inden for indregulering og opbygning af vandbårne anlæg.

Skræddersyet kurser til rådgivende ingeniørvirksomheder i måleudstyr og software HySelect samt anlægsopbygning.

Til daglig er Dennis medejer af CxPartner som teknisk byggeleder med fokus på HVAC, indregulering re-design og optimering

Carsten Cederqvist, Produktchef, varmepumper, Gastech-Energi A/S

Maskiningeniør, B.Sc. med energi som speciale. 22 års erfaring i branchen.

John Kepny-Rasmussen, Energi- og varmekonsulent, KAB

Bemærk, at medlemmer af Maskinmestrenes Forening kan deltage i eventet til ordinær medlemspris. Notér blot MMF i kommentarfeltet (deltagerkategorien Ikke medlem) ved tilmeldingen, så sørger Danvaks sekretariat for, at den aftalte rabat fremgår af fakturaen.

 

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks