user

Køleanlæg og varmepumper

2021-06-02 09:00:00 2021-06-17 12:15:00 Europe/Copenhagen Køleanlæg og varmepumper Online
type af arrangement
Kursus
Geografisk placering
Online
Dato for arrangement
02 / 06 - 2021
Dato for arrangement
09:00
Id for arrangement
K21037

Dette arrangement er blevet afholdt.

Kurset afholdes online 4 halve dage den 2. – 3. juni og den 16. – 17. juni 2021 fra kl 09.00 – 12.15.

Køle- og varmepumpeanlæg er en stor del af de udfordringer, som bygge-, industri- og fjernvarmesektoren møder i forbindelse med den grønne omstilling i forhold til vedvarende energi. Emner relateret til køle- og varmepumper, der blandt andet bliver gennemgået i løbet af de fire kursusdage:

  • Funktionen af køle- og varmepumpeanlæg
  • Kølemiddelproblematikken i forhold til valg til forskellige opgaver for anlæggene
  • Lovgivningen er omfattende – både danske og EU reguleringer er gældende
  • Hvad er vigtigt i forhold til udbudsmateriale

Formål med kurset
Dette kursus giver et indblik i, hvordan et køle- og varmepumpeanlæg fungerer.

Udbytte af kurset
Efter deltagelse på kurset, kan den enkelte deltager fået et indblik i hvordan et køle- og varmepumpeanlæg fungerer, og hvilke reguleringer anlæggene er underlagt i forhold til kølemiddelvalg, installationssteder og daglig drift. Desuden har den enkelte deltager fået indblik i, hvordan udbudsmateriale kan udformes.

Målgruppen
Ingeniører, installatører, teknikere, slutbrugere og driftsansvarlige.

 

Undervisningsmaterialet bliver lagt tilgængeligt elektronisk, og lærebogen ”Noget om køleteknik” bliver fremsendt umiddelbart før kursusstart.

Undervisere

Eigil Nielsen, Maskinmester/konsulent, Konsulentfirmaet eigildk

Eigil har arbejdet med køleteknik i hele sin erhvervsaktive del af livet.

Sejlet i J. Lauritzens køleskibe i omkring 6 år, været ansat som teknisk sælger hos FK Teknik (kølegrossist) i omkring 10 år, undervist i køleafdelingen på Den jydske Haandværkerskole i godt 13 år og arbejdet som selvstændig konsulent i kølebranchen siden 2008 med mange forskellige opgaver – ISO 9001:2015 certificering af kølefirmaer, fremstilling af dokumentation for køle- og varmepumpeanlæg og afholdt en række forskellige kurser.

Eigil har skrevet lærebogen ”Noget om køleteknik”, som anvendes i stor udstrækning i og omkring kølebranchen.

Dan Fredborg Jakobsen, Konsulent HVAC, Agreement Consulting ApS

Dan har arbejdet med køleanlæg i mere end 20 år, både som rådgiver og entreprenør.

Opgaverne spænder fra små klimarum med skærpet klimakrav, til industrianlæg og højtemperaturvarmepumpe installationer.

Derudover har han medvirket i flere udviklingsprojekter inden for varmepumpe anlæg. I dag arbejder han primært som konsulent og underrådgiver i forbindelse med projektering af køleinstallationer og commissioning.

Hent program PDF

 

Onsdag den 2. juni 2021

Tid Program
09:00 Velkomst og orientering v/Eigil Nielsen
09:15 Princip for køle- og varmepumpeanlæg v/Eigil Nielsen

  • Kredsprocessen
  • Direkte ekspansion (inkl. kredsprocessen)
  • Et- og totrinsanlæg (inkl. kredsprocessen)
  • Sekundære køleanlæg
  • H-log p diagrammet
  • Kompressortyper
  • Kølemiddelvalg
  • Historik på kølemidlerne
  • EU og international regulering
10:30 Pause
10:45 Anvendelse af køleanlæg 

  • Butikker: Transkritisk CO2 og propanløsninger v/Eigil Nielsen
  • Kontorhuse og datacentraler: Vandsystemer og buffer/distribution v/Dan F. Jakobsen
  • Industrikøling: Køle- og frysehuse til lager / Proceskøling (Køling og indfrysning) v/Dan F. Jakobsen
11:30 Hvad er en varmepumpe? v/Dan F. Jakobsen

  • Anvendelseseksempler
  • Privat husholdning: luft/luft, luft/vand m.m.
  • Kontorhuse, datacentraler o.lign.: Styring af energifordeling køl/varme/ventilation, driftsprofil, taler entrepriserne samme sprog?
12:15 Tak for i dag

 

Torsdag den 3. juni 2021

Tid Program
09:00 Lovgivningen v/Eigil Nielsen

  • Lovgivning, vejledninger og standarder

Bygningsreglementet og energiramme v/Dan F. Jakobsen

10.45 Pause
11.00 Applikationer og cases v/Dan F. Jakobsen

  • Drejebog til store varmepumper (Energistyrelsen)
  • Projektøkonomi
  • Cases i form af anlægseksempler
11.45 Afslutning og evaluering v/Eigil Nielsen

  • Oplæg til hjemmestudium
12.15 Tak for i dag

 

Onsdag den 16. juni 2021

09.00  Velkomst og orientering v/Eigil Nielsen
09.15 Udfordringer ved valg af styreform v/Dan F. Jakobsen

  • Krav til bygningsautomationsanlæg
  • Krav til køleforbrugere
  • Krav til varmeforbrugere
  • Krav til ventilationsforbrugere
10.00 Pause
10.15 Test af anlæg v/Dan F. Jakobsen

  • Test inkl. FAT & SAT
  • Muligheder for reelle målinger
  • ECO design
11.00 Livscyklus v/Dan F. Jakobsen

  • Levetidsberegninger (PACKCALC – DTU software)
  • Miljøbelastning (PACKCALC – DTU software)
  • Fremstilling af anlæg og medier
  • Drift af anlægget (TEWI)
11.45 Opsamling på hjemmeopgaver v/Eigil Nielsen
12.15 Tak for i dag

 

Torsdag den 17. juni 2021

09.00 Dimensionering v/Eigil Nielsen

  • Rørsystemer
  • Isolering
  • Bæringer og gennemføringer
  • Varmetransmissionsmedier
  • Typer af køle- og varmeforbrugere
  • Fancoils + ventilationskøleflader
  • Køle- og varmelofter
  • Gulvkøling og gulvvarme
  • Serverrumskøling
09.45 Udbudsmaterialer v/Dan F. Jakobsen
10.45 Pause
11.00 Teknologitrends i fremtiden v/Dan F. Jakobsen

  • Hvad kan ses i krystalkuglen – Højtemperaturvarmepumper, Cloud, andre kølemidler i fremtiden
11.30 Afrunding på lovgivningen v/Eigil Nielsen

  • Fremtidsudsigterne herunder afrunding på kølemidler
12.00 Afslutning og evaluering
12.15 Tak for i dag

Priser (ekskl. moms)

Ordinær

8.900 DKK

Junior

8.900 DKK

Senior

8.900 DKK

Ikkemedlem

11.250 DKK

Dette arrangement er blevet afholdt.

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks