user

CTS-anlæg motoren til drift og vedligehold i bygninger – Ballerup

2022-11-17 08:00:00 2022-11-17 16:15:00 Europe/Copenhagen CTS-anlæg motoren til drift og vedligehold i bygninger – Ballerup World Trade Center Ballerup, Borupvang 3, 2750 Ballerup
type af arrangement
Kursus
Geografisk placering
World Trade Center Ballerup, Borupvang 3, 2750 Ballerup
Dato for arrangement
17 / 11 - 2022
Dato for arrangement
08:00
Id for arrangement
22033

Bliv skarpere på driften af din bygning og få konkrete værktøjer til at reducere energiforbruget og forbedre indeklimaet med CTS-anlægget som dit primære værktøj.

For at imødekomme de stigende krav til energiforbrug og indeklima i bygninger er det afgørende at have styr på bygningsdriften. Her spiller driften af de tekniske anlæg en væsentlig rolle, hvor ventilation- og varmeanlæg er er nogle af de helt store forbrugere og med- og modspillere for indeklimaet.

Nøglen til den gode drift af disse anlæg er styringen heraf ved hjælp af CTS-anlægget. Det spiller den centrale rolle i driften af ventilation- og varmeanlæg, hvorigennem man kan optimere driften, så den er tilpasset adfærden og behovet i bygningen.

Men hvordan er det man går fra etableringsfasen og videre ind i driftsfasen? Hvordan kommer man godt fra start? Og hvordan gør man det til en sjov, spændende og værdiskabende proces at arbejde med CTS-anlægget i dagligdagen? Det får du svaret på på dette kursus.

Der er ikke to bygninger der er ens, og dermed er CTS-anlæg meget forskellige, hvilket gør det svært at lære den ædle kunst at drifte de tekniske anlæg herigennem.

Men det behøver hverken at være svært eller tidskrævende at varetage denne opgave. Med få enkle og generiske værktøjer kan man som driftsansvarlig hente store gevinster på både energiforbrug og indeklima.

 

Indhold

På kurset vil man lære grundlæggende og konkrete principper omkring drift via CTS-anlæg, herunder:

  • CTS-anlæggets rolle i driften
  • Hvorfor det er afgørende at bruge tid på CTS-anlægget
  • Fra etablering til drift; kom godt fra start med driften af det nye CTS-anlæg
  • Det gode driftssamarbejde med CTS-leverandøren
  • Bliv tryg i arbejdet med CTS-anlæg
  • Værdiskabelse nu og langt ind i fremtiden

Udbytte

  • Konkrete faldgruber når man arbejder med CTS-anlæg i driften
  • Konkrete CTS-redskaber til at optimere indeklima og energiforbrug
  • Forståelse for vigtigheden af at bruge CTS-anlægget
  • At gøre CTS-anlægget til en ven og ikke en fjende

Målgruppe

Kurset er for alle som arbejder helt eller delvist med CTS-anlæg i bygningsdriften

Mængderabat

Ønsker flere personer fra samme virksomhed at deltage i kurset, kan vi tilbyde 5% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 2 personer og 10% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 3 personer m.fl. – Kontakt sekretariatet på 36369063 for at få rabatkode til dette formål.

 

Få et overblik over vores øvrige aktiviteter her

Underviser

Andreas Pape Kjærsgaard, specialist i etablering, servicering og drift af CTS-anlæg, EXPERO ApS

Er uddannet elektriker med speciale i lys- og energiteknik og udmærkelse i IBI-anlæg. Har arbejdet med etablering og drift af CTS-anlæg siden svendeprøven i 2005. Erfaringen fra rollerne som elektriker, servicetekniker, projektleder, programmør, underviser og selvstændig erhvervsdrivende indenfor CTS-branchen, har givet en både bred og dybdegående viden omkring den gode CTS-løsning samt den værdiskabende drift heraf.

Hent program PDF

Agenda

Tid Program
08:00 Morgenkaffe og morgenbrød
 08:30 Introduktion til den gode drift via CTS-anlægget.

Hvorfor er det så afgørende at fokusere på driften af CTS-anlægget, og hvilken gevinst kan man forvente at få ved at dedikere mere tid til denne opgave.

10:00 Pause med frugt, vand, kaffe & the
10:15 Bliv klogere på den indledende manøvre; lære at gå fra etablering til drift.

Lovgivningen på området.

Vi runder den indledende manøvre af med at tale om de mest sete faldgruber, som giver en dårlig/umulig start på driften.

11:15 CTS-anlæg og folkene bag denne umiddelbare komplekse verden.

Gevinsten ved at samarbejde og hvordan dette rent praktisk kan lade sig gøre.

Og så tager vi hul på hvad drift er. Lær at bruge tiden klogt!

12:30 Frokost og telefonpause
13:30 Hvad vil det egentlig sige at drifte via sit CTS-anlæg?

Hvilke redskaber er der at gøre godt med, og hvilke er afgørende for at optimere energiforbrug og indeklima.

Vi gennemgår faldgruberne i driften… dem som jeg oftest ser. Så I undgår at gentage andres fejl.

 15:00 Pause med kage, vand, kaffe & the
 15:15 Vi tager nogle eksempler op, og drøfter konkrete cases hvor fokus i driften kunne have gjort en stor forskel.

Hvad gik der galt, og hvordan forebygger man dette?

16:00 Diskussion og spørgsmål.
16:15 Tak for i dag!

Priser (ekskl. moms)

Ordinær

4.750 DKK

Junior

4.750 DKK

Senior

4.750 DKK

Ikkemedlem

6.100 DKK