user

Danvak Dagen 2017

Danvak Dagen 2017

2017-04-05 09:00:00 2017-04-05 17:00:00 Europe/Copenhagen Danvak Dagen 2017 IDA Huset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
type af arrangement
Konference
Geografisk placering
IDA Huset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Dato for arrangement
05 / 04 - 2017
Dato for arrangement
09:00
Id for arrangement
KF17401

Danvak Dagen 2017 – energi, installationer og bæredygtigt byggeri i verdensklasse

De faglige kompetencer i Danvak har nøglen til fremtidens bæredygtige byggeri, hvor krav til teknik og komfort også stiger. Vi har derfor samlet et helt hold af kompetente vidensbærere, der Danvak Dagen igennem vil bringe dig på fuld omgangshøjde med den seneste udvikling på bygge- og HVAC-området.
Løft hovedet fra dit konkrete projekt, og bliv inspireret af andre fagfællers projekter og løsninger.
På Danvak Dagen kan du bl.a. blive klogere på vandinstallationer, dagens prestigebyggeri og hvordan vi bruger energi på nye måder. Vi har også samlet en værktøjskasse til dig med metoder og løsninger til konkrete problemstillinger.

Vanen tro vil vi midt på dagen afsløre vinderen af Prof. P. Ole Fangers Forskningslegat, og i pauserne kan du besøge miniudstillingen, der fremviser nye spændende produkter.

Hvis du tilmelder dig før den 10. februar, kan du få early bird-rabat på 10%.

Hvis I er mindst tre personer fra samme virksomhed, får I mængderabat.
Rabatter kan kombineres.

*Der er afsat 20 billetter til juniormedlemmer, der fordeles efter først til mølle-princippet.

 

Bliv udstiller på Danvak Dagen 2017!

Din virksomhed har mulighed for at være til stede med en ministand på Danvak Dagen. Prisen for en stand er på 8.000 kr. eks. moms.

Standpladser fordeles efter først til mølle-princippet. Ring til sekretariatet på 36 36 90 60 for flere oplysninger.

Konferencen er arrangeret i samarbejde med IDA HVAC, der er et fagligt netværk i Ingeniørforeningen IDA. Sammen arbejder vi for at højne medlemmernes kompetenceniveau gennem erfaringsudveksling, møder, kurser, konferencer og faglitteratur.

Vi byder velkommen til alle byggeriets aktører!

Program

Tidspunkt Ordstyrer: Lars Gunnarsen, SBi, AAU Ordstyrer: Ejvind Løgberg, ALECTIA Ordstyrer: Stig Birkemose, COWI
08.30-09.00 Registrering og morgenbuffet
09.00-09.05 Velkomst

Claus Andreasson, generalsekretær Danvak

09.05-09.15 Overrækkelse af REHVA Young Scientist
Award
Lars Sønderby Nielsen, bestyrelsesformand i Danvak
09.15-09.30 Speed-præsentation af udstillere
09.30-10.00 Innovation i den rådgivende ingeniørbranche,
Henrik Garver, direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
“Der er ikke meget forskning og innovation i byggeriet”. Det er omverdenens traditionelle billede af byggeriet, sammenlignet med andre brancher. Men det er en misvisende opfattelse, typisk fordi den forskning og innovation der finder sted i rådgivende ingeniørvirksomheder og hos materialeproducenter ikke medtages. Hvordan ser det i virkeligheden ud? Og hvad er perspektiverne?
10.00-10.10 Pause
Session DAGENS ENERGI ENERGI PÅ EN NY MÅDE BARE VAND – DANVAK VAND & AFLØB
10.10-10.50 Vedvarende energi i energirammen,
Jørgen Rose, SBi, AAU
Bygningsdirektivet kræver, at VE indregnes i energirammen. Bygninger med fx kompliceret geometri eller andre energimæssige udfordringer kan have et større energibehov end den gennemsnitlige bygning, og her giver VE fleksibilitet. Med dette udgangspunkt er der lavet en analyse af behovet for at anvende VE i energirammen.
Application of exergy principles in the design and analysis of heating and cooling systems in buildings,
Ongun Berk Kazanci, Postdoc, DTU
Exergy enables the comparison of the effects of operating temperatures on system performance and different forms of energy flows, allowing for a holistic system analysis. This talk outlines the main principles of exergy analysis and presents the results from comparison of different heating and cooling systems using exergy.
Vandkvalitet afgør kvaliteten,
Søren Christiansen, projektleder, HOFOR & Birger Tannebæk Christiansen, teknisk konsulent, TEKNIQ
I en installation kan vandkvaliteten påvirkes af mange faktorer. Brug af grundvand giver udfordringer ved materialevalg og drift. Hvordan sikres en god vandkvalitet uden bakterievækst, biofilm, samtidig med at vi overholder kravene til drikkevand. Skal forbrugerne selv rense drikkevandet, eller er det en kollektiv opgave?
10.50-11.15 Kaffepause
11.15-11.55 Driftsenergi og indlejret energi
Harpa Birgisdóttir, seniorforsker, SBi, AAU
Der er opnået store reduktioner i driftsforbruget i bygninger. I udviklingen mod et mere bæredygtigt byggeri indgår derfor nu overvejelser om byggematerialer og installationers indlejrede energi og fx CO2-aftryk. Præsentationen giver indblik i hvorledes forholdene mellem indlejret energi og driftsenergi ser ud i typiske danske bygninger i dag.
Udvikling af langtidsvarmelager til solvarmeanlæg i enfamilieshus,
Mark Dannemand, postdoc, DTU
Lagring af varme muliggør bedre udnyttelse af vedvarende energi. Ved at smelte og evt. underafkøle et salthydrat er det muligt at lagre varme over længere perioder til opvarmning af boliger. Forskningen fra et ph.d.-studium samt den videre udvikling præsenteres med fokus på saltets egenskaber og design af de første prototype lagertanke.
Byggevarer i vandinstallationer,
Birger Tannebæk Christiansen, teknisk konsulent, TEKNIQ
Skal alle byggevarer CE-mærkes? Byggevarer er også produkter i installationer. Hvordan sikres, at byggevaren har de rette egenskaber, også i forhold til installationer med drikkevand? Indlægget tager udgangspunkt i Trafik- og byggestyrelsens nye vejledning om byggevarer.
11.55-12.05 Pause
12.05-12.45 BIG DATA – udnyt dine bygningsdata,
Zeynel Palamutcu, ingeniør, Dominia

Med udgangspunkt i Ny Bagsværd Skole præsenterer dette indlæg en smart IT-infrastruktur, der muliggør at ”big data” fra bygningens sensorer udnyttes til mere end det sædvanlige. Fx kulturskabelse blandt eleverne, effektiv fejlfinding, undervisningsmateriale m.v. Kun fantasien sætter grænsen.
Køling baseret på solenergi,
Arne Skou, Lektor ved AAU, Institut for datalogi
Kontorbygninger har ofte kølingsbehov om sommeren. Dette kræver som regel en stor mængde ekstra elektricitet til kølesystemet. Et oplagt alternativ er at lagre kølingsenergi ved hjælp af solceller. Foredraget beskriver udvikling og validering af en prototype-implementation af dette alternativ, som har fungeret siden 2015.
Korrosion i installationer kan undgås,
Leon Buhl, seniorkonsulent, Teknologisk
Når der skal vælges materiale til enten nyetablering eller renovering af en installation er der mange faktorer, der afgør det korrekte valg. Hvilke skal der lægges vægt på, og hvilke behøver ikke den store opmærksomhed? Er korrosionssikre systemer af fx ren plast altid den mest sikre løsning, eller er der fælder?
12.45-13.40 Frokost
13.40-14.10 Overrækkelse af Prof. P. Ole Fangers Forskningslegat,
v/ Lars Sønderby Nielsen bestyrelsesformand i Danvak
Modtager af forskningslegat holder et indlæg om sin forskning
14.10-14.20 Pause
Session SÅDAN GØR VI! HVOR BLIVER ENERGIEN AF? VÆRKTØJSKASSEN
14.20-15.00 Innovativt byggeri, der slår tonen an for et revitaliseret Gellerup,
Peter Noyé, ekspertisechef NIRAS

Aarhus Kommune etablerer et 23.000 m2 byggeri i bydelen Gellerup. Huset rummer arbejdspladser og udadvendte funktioner, der skal bidrage til den fremtidige udvikling af Gellerup. Byggeriet opføres som OP-projekt med fokus på bæredygtighed og energieffektivitet. Hør om de særlige sociale og ressourcemæssige tiltag, som sikrer, at huset i sig selv er effektivt og rækker ud til bydelen og dens beboere.
BeREAL – luk hullet mellem beregnet energiforbrug og det reelle energiforbrug,
Steffen Petersen, lektor, Aarhus Universitet
Dette indlæg præsenterer det nye online beregningsprogram BeREAL, som ud fra en standard Be15 beregning kan bruges til at foretage et realistisk estimat af det faktiske driftsenergiforbrug i designfasen og at foretage en fair sammenligning af beregnet driftsenergibehov med faktisk målt driftsenergiforbrug.
Hvornår sikkerhedstrapper? – OTV vs. kold/varm luftslusetrapper,
Thomas Schleidt, Brandingeniør, Rambøll
Få svar på hvorfor og hvornår der etableres sikkerhedstrapper. Få svar på om alle trapper i ét byggeri skal udformes som sikkerhedstrapper. Få svar på hvordan sikkerhedstrapper kan udføres, hvad man skal være opmærksom på samt fordele og ulemper.
15.00-15.25 Kaffepause
15.25-16.05 Energieffektiv ventilation på operationsstuer,

Søren Overgaard, Professor, dr.med., OUH

Daniel Bauer Rasmussen, produktionschef, JRV
Laminar indblæsning (LAF) kan skabe et mere sikkert og energieffektivt operationsmiljø, der nedsætter infektionsrisikoen i forhold til konventionel (TAF) ventilation. Forsøgene (i OP-vent rapporten) har vist, at LAF har et stort potentiale for elbesparelser på 30-40%, samt at forbedre kvaliteten af luften på operationsstuer.

Varmeforbrugstendenser – hvad kan vi sige ud fra data?
Morten Brøgger, ph.d.-studerende, SBi, AAU

Store mængder data vedr. bygningsmassen energimæssige stand og varmeforbrug er til rådighed fra energimærkningsordningen, såvel som i BBR. Dette oplæg ser på, hvad vi kan sige om generelle forbrugstendenser ud fra disse data.
Automatisering af Sommerkomfort ved millioner af beregninger,
Steffen E. Maagaard, Koncernkompetencechef, MOE Rådg. Ing
BR15 stiller i dag krav til, at det termiske indeklima i boliger skal dokumenteres ved en sommerkomfort-beregning i Be15. MOE har i den forbindelse udviklet et gratis værktøj, hvor der er foretaget millioner af præsimuleringer, der giver direkte feedback på forskellige designvalgs indflydelse på sommerkomforten.
16.05-16.15 Pause
16.15-16.55 Ny fotonikbygning stråler i mørket,
John Hummelgård, Afdelingsleder, Indeklima & VVS,
ALECTIA
ALECTIA har som totalrådgiver designet en ny laboratoriebygning for DTU. Bygning 340 (3.700m2) huser i dag Institut for Fotonik, hvor der forskes i teknisk anvendelse af lys. De 24 laboratorier er specielt designet til specifikke forskningsformål, og et fantastisk forskningsmiljø ”Line of Light” er skabt. Kom og hør om de tekniske løsninger!
Komplekse konstruktioners U-værdi,
Morten Vammen Vendelboe, seniorrådgiver, ALECTIA

Ved systemfacader især kan der være store udfordringer i at stille de
korrekte krav, men selv ved mere almindelige vindues-/brystningsfacader
kan det ofte gå galt. Hvilke krav skal vi stille, og hvordan sikrer vi, at de krav, der indgår i vores beregninger, indarbejdes korrekt i arkitektens projekt?
Performancetest i praksis,
Henrik Errebo Schou Rasmussen, SlothMøller Rådg. Ing.
Traditionerne i branchen gør, at tekniske installationer i danske byggerier afleveres med alt for mange fejl og mangler. Erfaringer med performancetest på flere større projekter belyser, hvor galt det står til. Resultaterne viser også, hvordan god performance opnås med det rette fokus og en god proces fra start til idriftsætning.
16.55-17.15 Drinks og networking

 

Priser (ekskl. moms)

Ordinær

3.500 DKK

Junior

250 DKK

Senior

1.300 DKK

Ikkemedlem

4.000 DKK

Dette arrangement er blevet afholdt.