Når energieffektivitet møder virkeligheden ombord

Moderne skibe er fyldt med avancerede HVAC-systemer. Frekvensomformere, PID-regulering, varmegenvinding, dynamiske ventiler og redundant design er efterhånden en helt almindelig del af mange anlæg ombord. Og på papiret ser det godt ud: Teknologien burde give både stabil drift og et lavere energiforbrug.

Men i praksis er det ikke altid så enkelt.

Selv når teknikken er på plads, opstår der situationer, hvor anlæggene ikke kører, som de burde. Ikke fordi teknologien nødvendigvis er dårlig, men fordi systemernes styring, sensorernes placering og den måde, anlæggene bliver brugt på i hverdagen, ikke altid passer sammen.

Det er en af hovedpointerne i en ny analyse af teknologibrug på et passagerskib, som energiantropolog Caroline Philip Juul fra Teknologisk Institut har udarbejdet. Analysen er udarbejdet som en del af et EUDP-projekt, hvor Novenco Marine & Offshore A/S, FRESE A/S, VEXVE A/S, Odense Maritime Technology A/S, Stena Line og Teknologisk Institut kortlægger energibesparelser og produktudvikler indenfor ventilations og intelligent flow styring ifm. kølekredse.

Den antropologiske del af analysen peger på, at vejen til mere energieffektiv drift ikke kun handler om bedre komponenter, mere avancerede styringer eller flere sensorer. Den handler i høj grad også om at forstå, hvordan systemerne faktisk fungerer i den daglige drift, og hvordan de bliver brugt af dem, der arbejder med dem ombord.

For et system er kun for alvor intelligent, hvis det giver mening i den virkelighed, det skal fungere i. Den pointe genkender Stena Line, som har deltaget i projektet og bidraget med indsigt i den daglige drift ombord.

Hos Stena Line ser vi værdi i ikke kun at se på selve teknologien, men også på, hvordan den fungerer i praksis om bord. Den antropologiske analyse hjælper med at identificere, hvor energieffektiviseringstiltag eventuelt skal tilpasses bedre til besætningens arbejdsgange, driftssikkerhed og systemernes ydeevne. Den indsigt er nyttig, når der udvikles løsninger, som både er teknisk solide og realistiske at implementere og vedligeholde i den daglige drift,” siger Richard Rindevret, Fleet Project Engineer hos Stena Line.

Teknisk velfungerende, men ikke nødvendigvis effektivt

Energieffektivitet fylder mere og mere i den maritime sektor, og for passagerrederier som Stena Line er HVAC-systemer og køleanlæg en vigtig del af det samlede energiforbrug. Men analysen viser også noget, som mange nok vil kunne genkende: Der er ofte forskel på, hvordan et system er tænkt til at fungere, og hvordan det faktisk performer i praksis.

Et af eksemplerne findes i ventilationssystemet i maskinrummet. Her kører anlægget i auto-mode efter ét fælles set-point, selv om varmebelastningen varierer mellem de forskellige zoner. Det betyder, at systemet kun i begrænset grad kan tilpasses de faktiske forhold.

I praksis efterlader det besætningen med to muligheder: enten at lade anlægget ventilere mere end nødvendigt eller at gå over til manuel styring og dermed miste nogle af fordelene ved automatikken. I flere tilfælde ender man med den første løsning. Det giver et højere energiforbrug, men skaber også behov for midlertidige løsninger, som for eksempel plastikafskærmninger, der skal forhindre, at motorerne bliver kølet for meget ned.

Sensorplacering er en anden udfordring, som går igen. Flere steder bygger systemerne på input fra én enkelt sensor, og ifølge besætningen sidder nogle af dem så uhensigtsmæssigt, at de ikke giver et retvisende billede af forholdene. Hvis en sensor registrerer høj temperatur, selv om det i virkeligheden føles køligt i maskinrummet, reagerer systemet ved at ventilere mere. Og så bliver der brugt energi på et forkert grundlag.

Det er altså en af analysens centrale indsigter: Et anlæg kan godt være korrekt projekteret og stadig ikke fungere optimalt i drift. Ikke fordi teknologien i sig selv fejler, men fordi den ikke er tilpasset den konkrete hverdag, den skal fungere i.

Når energieffektivitet bliver noget, man tager sig af senere

Analysen peger ikke kun på tekniske udfordringer. Den viser også, at der er organisatoriske og adfærdsmæssige forhold, som har stor betydning for, om energieffektiviseringer faktisk bliver til noget.

I samtaler med besætningen er det blevet tydeligt, at energieffektivitet ofte bliver opfattet som noget, der kommer efter en sikker drift. Og det er jo ikke så mærkeligt. Når oppetid og sikkerhed er afgørende, vil energihensyn let komme i anden række. Analysen peger samtidig på, at det ikke behøver være en modsætning.

Energieffektivitet og driftssikkerhed kan godt gå hånd i hånd, hvis løsningerne er udviklet med forståelse for den operationelle virkelighed ombord. Det ses blandt andet i brugen af eco-sailing og frekvensomformere til pumpestyring, som kan reducere energiforbruget uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Det peger på, at der ikke kun er potentiale i ny teknologi, men også i at få mere ud af de løsninger, der allerede virker.

Hvis ingen har ansvaret, sker der sjældent nok

Et andet vigtigt fund i analysen handler om ejerskab. For hvis energioptimering ikke er koblet til klare mål, tydeligt ansvar og løbende lokal opfølgning, bliver det let noget, der glider i baggrunden.

I en travl hverdag ombord, hvor drift og sikkerhed naturligt fylder mest, kræver det derfor en bevidst indsats, hvis energieffektivitet skal være mere end gode intentioner. Det kræver, at nogen har mandat til at arbejde med det, at det bliver prioriteret, og at ledelsen bakker op.

Kort sagt: Hvis energiforbruget skal ned, skal det også være tydeligt, hvem der har ansvaret for at få det til at ske. 

Det afgørende ligger i samspillet

Hvis HVAC-systemer skal levere det, de lover, er det ikke nok at se på teknologien alene. Det afgørende ligger i samspillet mellem systemer, arbejdsgange og mennesker.

Her kan antropologiske analyser bidrage med noget vigtigt: en forståelse af, hvordan teknologien faktisk bliver brugt i praksis, hvor den skaber problemer, og hvad der skal til, for at den fungerer bedre i hverdagen. Det er værdifuld viden i en tid, hvor energipriserne stiger, klimakravene bliver skærpet, og der generelt stilles større krav til effektiv drift.

For i sidste ende er det ikke kun teknologien, der afgør, hvor energieffektivt et skib sejler. Det er også, om teknologien passer til arbejdsgangene og behovene ombord.